Naram-Sin

Naram-Sin, ca. 2250 f.Kr., den fjerde konge i akkadernes dynasti. Hvor længe Naram-Sin regerede, er uvist, måske 37 år. Han var en stor erobrer, der underlagde sig hele Øvre Mesopotamien, og dermed udvidede han betydeligt Det Akkadiske Imperium, som hans farfar, Sargon 1., havde grundlagt. Barbarfolkene i bjerglandene øst for Mesopotamien blev holdt i ave med våbenmagt, og kongen af Elam måtte skrive under på en fredstraktat, der bl.a. fastslog, at "Naram-Sins ven er min ven, Naram-Sins fjende er min fjende". Naram-Sin tillagde sig titlen Konge Over De Fire Verdenshjørner.

Sent i hans regeringstid udbrød et stort oprør imod ham. Det udgik ikke fra de erobrede lande, men fra det sumeriske Sydmesopotamien og fra byen Kish. Oprørerne fik støtte fra de fleste byer, og Naram-Sin blev indesluttet i sin egen by, Akkade. Men han gik til modangreb og nedkæmpede oprøret i ni slag på et år, hvilket var en bedrift, der fik mange til at betragte Naram-Sin som en gud. Selv gav han Akkades skytsgudinde, Ishtar, æren for sin sejr.

Naram-Sin blev husket i den babyloniske sagntradition som den sejrrige konge, men også som en, der overmodigt tilsidesatte gudernes anvisninger og kun stolede på sig selv, hvorved han nedkaldte forfærdelige ulykker over sig selv og sit folk.