Faktaboks

Georg Zoëga

Jørgen Zoëga

Født
20. december 1755, Daler ved Tønder
Død
10. februar 1809, Rom, Italien

Georg Zoëga. Litografi efter et relief af Bertel Thorvaldsen.

.

Georg Zoëga var en dansk arkæolog, numismatiker, egyptolog og koptolog.

Georg Zoëga kom i 1782 til Rom, hvor han forblev resten af sit liv. Hans støtte i Rom var kardinal Stefano Borgia (1731-1804), hvis store samling af alexandrinske mønter han publicerede.

De egyptiske obelisker i Rom bearbejdede Georg Zoëga i et stort værk, som sammenfattede datidens viden om det gamle Egypten. Hans udgivelse af et katalog over de koptiske håndskrifter i Stefano Borgias samling er det første videnskabelige arbejde om koptisk litteratur.

I Rom optrådte Georg Zoëga som vejleder for mange danske videnskabsmænd og kunstnere, bl.a. Bertel Thorvaldsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig