Memphis (oldegyptisk by)
Memphis' historie
Memphis blev grundlagt ca. 3000 f.v.t. ved foreningen af Øvre og Nedre Egypten. I hele den oldegyptiske periode, specielt dog i Gamle og Nye Rige samt i Sentiden, var den centrum for landets administration. Selv efter grundlæggelsen af Alexandria, som blev landets hovedstad og største by under de ptolemæiske konger, fortsatte Memphis med at være et vigtigt religiøst og administrativt centrum til langt ind i den romerske periode.
Memphis var knudepunktet mellem Øvre og Nedre Egypten, dvs. Nildalen og Deltaet. Egypterne anså nationen som foreningen af 'De To Lande', og Memphis var et fysisk symbol på denne forening. Nilens forløb var anderledes i oldtiden, og flodens forgrening fandt sted ved Memphis og ikke som i dag nord for Cairo.
Memphis' navn på oldegyptisk i det Nye Rige (ca. 1550-1070 f.v.t.) var Men-nefer, dvs. 'vedholdende og smuk'. Et af adskillige andre navne for byen var Inebu-Hedj, dvs. 'De hvide mure' med reference til bymurene. Sådanne bymure er endnu ikke attesteret arkæologisk ved Memphis eller andre større egyptiske byer fra oldtiden.
Arkitektur
Grundet Memphis' status som politisk og administrativt centrum foregik adskillige kongers byggeprojekter i byen. Derfor er mange kongelige paladser og gudetempler spredt ud over området.
I den nordlige del ligger resterne af Apries' enorme paladsområde fra det 26. dynasti, og i den sydlige del ligger Merenptahs mindre palads.
Ptah-templet
Byens største og vigtigste tempel var viet guden Ptah. Arkæologiske udgravninger er stadig i gang med at kortlægge udstrækningen af tempelområdet vest for Merenptahs palads, men det var uden tvivl et af de største i Egypten og kan sammenlignes med templet til Re i Heliopolis og Amon i Karnak.
Ikke meget af templet står nu tilbage, og det kommer hovedsageligt til udtryk gennem nogle relativt få arkitektoniske elementer. Blandt disse tæller en stor sfinksskulptur, nogle kolossalstatuer, balsameringsborde af alabast til de hellige tyre, fx Apis-tyren, samt fundamenter og enkelte blokke af andre mindre templer. Den mest kendte af disse er kolossalstatuen af Ramses 2., der ligger på Memphis Museum i den sydlige ende af tempelområdet.
Pyramider og monumentalgrave
Gravpladsen Saqqara ligger i ørkenkanten vest for Memphis og har været byens mest aktive begravelsessted. Dog har højtstående memphitiske embedsmænd gennem meget af den egyptiske historie valgt at blive lagt til hvile i andre nærliggende gravpladser, fra Giza i nord til Dahshur i syd. Dette indikerer muligvis, at oldtidens egyptere anså hele dette område som den samme gravplads, ikke mindst fordi de store pyramider ved Giza og Dahshur er synlige fra Memphis.
Djosers Trinpyramide i Saqqara
Det mest synlige gravmonument fra Memphis er Djosers Trinpyramide i Saqqara, hvor andre kongelige pyramider også er placeret. Der har sandsynligvis eksisteret flere processionsveje fra byen til gravpladsen. Disse veje er blevet benyttet til årlige festivaler, hvor man besøgte kongelige såvel som private gravmonumenter i Saqqara.
Også de hellige Apis-tyres underjordiske gravhvælv, Serapeum, har været forbundet via en processionsvej til Memphis og Ptah-templet, hvor tyrene blev opdrættet.
Generelt kan Saqqara og de enorme mængder af kongelige og private monumenter til stadighed oplyse om Memphis' historie og dagligdag.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.