Rosettestenen
Rosettestenen, hvor samme tekst er gengivet på to sprog, egyptisk og græsk; den egyptiske tekst er desuden skrevet med to skriftsystemer, hieroglyffer og demotisk.
Af /British Museum, London.
Licens: CC BY SA 4.0
Place des ecritures, Figeac
Monumental kopi af Rosettestenen udført af den amerikanske kunstner Joseph Kosuth på Place des Écritures i Jean-François Champollions fødeby Figeac.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Rosettestenen er en stele med indskrifter fra 196 f.v.t., der dannede grundlag for tydningen af de egyptiske hieroglyffer.

Materialet

Rosettestenen er fremstillet af mørkegrå granodiorit. Stenen var indtil en rensning i 1999 dækket af et beskyttende lag voks, der lod den fremstå som lavet af sort basalt. Den er et fragment af en større stele. Rosettestenen måler i dag ca. 112×76×28 cm og vejer ca. 760 kg.

Fundet af Rosettestenen

Rosettestenen blev fundet i juli 1799 under Napoleon Bonapartes felttog i Egypten og Syrien. Opdagelsen blev gjort af officerer i den franske hær, der overså arbejdet med at forstærke et fæstningsværk fra mamluktiden (ca. 1250-1517 e.v.t.) nær ved byen Rosetta (arabisk Rachid; fransk Rosette).

Stenen hidrørte ikke oprindelig fra Rosetta, der ligger ca. 60 km øst for Alexandria, men var fragtet dertil formentlig i senantikken fra et tempel beliggende længere inde i landet; måske templet i kongebyen Sais.

Da de franske tropper overgav sig til briterne i august 1801, var de tvunget til at overdrage stelen som krigsbytte. Året efter kom den til British Museum i London, hvor den siden har været en af museets største attraktioner.

Teksten

På stenen er der skrevet et dekret, der stadfæster kulten af den unge kong Ptolemaios 5. Epifanes, udstedt af en præsteforsamling i Memphis den 27. marts 196 f.v.t. Dekretet er – med små variationer – gengivet på to sprog, egyptisk og græsk; den egyptiske tekst er desuden skrevet med to skriftsystemer, hieroglyffer og demotisk.

Ingen af de tre gengivelser af teksten er komplette, da stelen er beskadiget; den hieroglyfiske tekst i det øverste register er den værst medtagne, og den bedst bevarede er den demotiske tekst i det midterste register.

Tydningen af Rosettestenen

Med udgangspunkt i den græske tekst i det nederste register, som man kunne læse, udgjorde de tre versioner af dekretet det afgørende grundlag for den franske lingvist og egyptolog Jean-François Champollions dechifrering af hieroglyfferne i 1822.

Stelens senere historie

I 1991 udførte den amerikanske kunstner Joseph Kosuth en kopi af Rosettestenen i monumentalt format, der ligger på den lille Place des Écritures i Champollions fødeby Figeac, ca. 120 km nord for Toulouse.

Siden 2003 har den indflydelsesrige egyptolog og tidligere leder af den egyptiske antikvitetstjeneste, Zahi Hawass (f. 1947), gentagne gange krævet, at British Museum giver stelen tilbage til Egypten. British Museum har ingen intentioner om at efterkomme kravet, men overgav dog i 2005 en 1:1 kopi af stelen, udført i glasfiber, til Egypten.

Rosettestenen som begreb

Især på engelsk bruges begrebet ’Rosettestenen’ i dag idiomatisk om en betydningsfuld nøgle til at afkode information, der på den ene eller anden måde er krypteret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig