Beirut, hovedstad i Libanon; ca. 2,2 mio indb. i storbyområdet (2014). Beirut ligger på Middelhavskysten; frem til den libanesiske borgerkrig i 1975 var den Mellemøstens kommercielle, kulturelle og politiske centrum. Man talte om Libanon som "Mellemøstens Schweiz" og Beirut som "Mellemøstens Paris". Med sine mange hoteller, kasinoer og natklubber var byen tillige et populært turistmål for både europæere og arabere. Som følge af borgerkrigen og Libanons opløsning har Beirut mistet denne betydning.
Byen, der delvis ligger på en halvø, havde før borgerkrigens begyndelse 1,4 mio. indbyggere. Siden er mange flygtet midlertidigt eller permanent, og nye befolkningsgrupper er samtidig tilflyttet fra andre områder af landet. Befolkningen er som i resten af Libanon opdelt i klart adskilte etniske og religiøse grupper. Den østlige del af byen er overvejende kristen, den vestlige overvejende muslimsk. De to bydele adskilles af den såkaldte "grønne linje", som i lange perioder har fungeret som en helt lukket grænse. Uden for byen ligger store palæstinensiske flygtningelejre med fordrevne fra de arabisk-israelske krige.
Efter afslutningen på borgerkrigen, der havde lagt store dele af byen øde, i 1990 præsenterede den libanesiske regering i 1991 en omfattende og ambitiøs plan for Beiruts genopbygning, der bl.a. omfattede opførelsen af en ny bydel på en kunstig ø i Middelhavet. Borgerkrigens afslutning satte et byggeboom i gang, der gav byen et nyt og moderne udseende og forvandlede byen i løbet af 1990'erne. Boomet afmattedes dog i slutningen af 1990'erne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.