I 750 sikrede den abbasidiske slægt sig den politiske kontrol over kalifatet fra Harran og flyttede i 762 til Baghdad. Forud var gået en intensiv propaganda, hvorunder de abbasidiske fortalere søgte at drage politisk fordel dels af kritik fra nykonverterede til islam, dels af forskellige shiagrupperingers kritik af umayyadernes ret til at lede kalifatet.
Det tidlige kalifat var politisk domineret af de arabiske muslimer, der høstede alle økonomiske fordele af den gigantiske geografiske ekspansion, der karakteriserede det umayyadiske kalifat. De arabiske muslimer havde således monopol på alle ledende stillinger i den kalifale administration, og kun de fik i det tidlige kalifat udbetalt pensioner fra kalifatet. Det medførte stærk kritik fra de mange ikke-arabere, der konverterede til islam. De gjorde gældende, at de som muslimer burde have samme rettigheder som de arabiske muslimer.
På samme måde var de umayyadiske kaliffer som nævnt genstand for kritik fra forskellige shiagrupperinger, der fastholdt, at det umayyadiske kalifat savnede legitimitet. Efter deres vurdering burde ledelsen af det islamiske samfund være i hænderne på en efterkommer af profetens fætter Ali ibn Abi Talib og hans hustru, Fatima, der var datter af Muhammed. Den abbasidiske propaganda forsøgte på den baggrund at lancere sig selv som et alternativ til det umayyadiske kalifat. Ved henvisning til, at de var ahl al-bayt 'husets folk' (en betegnelse fra Koranen, sura 33,33) og dermed i familie med profeten gennem al-Abbas, en af profeten Muhammeds onkler, lancerede de på den ene side et legitimt krav på kalifatet, som var tæt sammenfaldende med de forestillinger, der var udviklet i shia-islam, og på den anden side gav denne abbasidiske propaganda løfte til konvertitterne om, at de som muslimer skulle sidestilles med de arabiske muslimer. Efter årtiers propaganda begyndte abbasiderne i 747 et militært opgør med umayyaderne, der i 750 definitivt blev afgjort til abbasidernes fordel.
Den abbasidiske slægt havde kontrol over kalifatet frem til mongolernes erobring af Baghdad i 1258. Alle kaliffer kom fra den abbasidiske familie, og igen efterfulgte søn ofte far. Der er dog eksempler på, at en regerende kalif kunne udpege en anden end en af sine sønner, ligesom en siddende kalif kunne udpege to nominelle efterfølgere, ofte med det resultat, at den følgende kalif lancerede kampagner for at sikre en af sine egne sønner som sin efterfølger. Det førte også under abbasiderne til hyppige konflikter om magten.
Under det abbasidiske kalifat tog den klassiske islamiske civilisation endelig form. Lærde teologer og retskyndige formulerede den islamiske teologi og den islamiske ret, filosoffer formulerede en islamisk filosofi, og ved lærdomscentre rundt om i det geografisk vidtstrakte kalifat blev Koranen og profetens sunna gjort til genstand for intense studier.
Flere abbasidiske kaliffer fik betydning for formuleringen af dele af den islamiske civilisation, men i almindelighed var der enighed om, at kaliffens primære opgave var at være den øverste ansvarlige for administrationen og som sådan garanten for, at det islamiske retssystem blev lagt til grund for dagligdagen i det område, kaliffen havde politisk kontrol over. Formelt skete dette ved en uddelegering af den politiske magt til andre. Fra abbasidernes magtovertagelse blev den daglige leder af det omfattende kalifale bureaukrati, vesiren, derfor en meget central person.
Det abbasidiske kalifat blev i hele sin periode præget af, at lokale slægter i kalifatets mange provinser sikrede sig en betydelig grad af autonomi mod formelt fortsat at godkende den abbasidiske kalif, der oftest residerede i Baghdad, som den formelle magthaver.
Fra midten af 900-t. kom en række militære emirer til at dominere politisk, og fra midten af 1000-t. kom de første af en række sultaner til at sidde inde med den udøvende magt, selvom også de opretholdt kaliffen som symbolsk leder. Enkelte af de senere abbasidiske kaliffer evnede i perioder at synliggøre sig, men generelt var de fra midten af 900-t. kun herskere af navn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.