Hizbollah og Hassan Nasrallah
Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, under en transmitteret tale i 2022 ved markeringen af 40 året for bevægelsens stiftelse.
Hizbollah og Hassan Nasrallah
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Hizbollah er en politisk og religiøs shiamuslimsk bevægelse i Libanon, der blev skabt i 1982. Det skete i kølvandet på den islamiske revolution i Iran i 1979. Siden sin etablering har Hizbollah været finansielt støttet af Iran og politisk støttet af Syrien. Hizbollah blev i slutningen af Den Libanesiske Borgerkrig i 1975-1990 frygtet for sine kidnapninger af vestlige gidsler. Under Hassan Nasrallahs lederskab siden 1991 er bevægelsen blevet en stærk magtfaktor i Libanon, dog uden en klar adskillelse mellem den militære og den politiske gren. Bevægelsen har gode forbindelser til Hamas i Palæstina og har deltaget i borgerkrigen i Syrien på regimets side.

Faktaboks

Etymologi

arabisk Guds parti

En række lande, bl.a. Israel og USA, betegner Hizbollah som en terrororganisation. Flere – især kristne – aktører i Libanon fastholder, at Hizbollah bør afvæbnes eller indgå i den libanesiske hær, men det har den afvist.

Hizbollahs historie

I hele regionen anvendte grupper omkring iranske ayatollah Khomeini betegnelsen Guds Parti (Hizb Allah) med henvisning til et korancitat. Hizbollah blev grundlagt i sommeren 1982 af libanesere med tætte kontakter til det iranske styre og andre med en fortid i det mere sekulære shiamuslimske parti Amal.

Umiddelbart efter blev Hizbollah kendt som en af de mest effektive modstandsgrupper, der kæmpede imod Israels militær i forbindelse med dets invasion af Libanon. Målet med invasionen var at fordrive PLO fra Beirut.

I 1980'erne blev Hizbollah desuden kendt for selvmordsangreb mod amerikanske styrker i Libanon samt mord på kommunistiske intellektuelle.

I 1990'erne forvandlede gruppen sig til et politisk parti med stor indflydelse på Libanons indenrigspolitik. Samtidig lykkedes det Hizbollah som den eneste væbnede gruppe at beholde sit våbenarsenal og udbygge det, idet man argumenterede for nødvendigheden af at fastholde en væbnet modstandsbevægelse mod Israel.

Hizbollah forsøgte at presse Israel og den israelskstøttede Sydlibanesiske Hær (SLA) ud af Libanon ved at gennemføre angreb i den (indtil 2000) Israel-besatte sikkerhedszone i Sydlibanon.

En politisk magtfaktor i Libanon

Hizbollah har markeret sig stærkt i Libanon gennem sin deltagelse i det politiske liv. Siden 2008 har Hizbollah stået centralt i en række regeringer uden dog at have haft magten.

Ved parlamentsvalget i 2005 opnåede bevægelsen 14 mandater; den opstillede i alliance med bl.a. Amal og denne oppositionsgruppe opnåede i alt 35 mandater. I den nye regering fik Hizbollah to ministerposter. Desuden knyttede Hizbollah i 2006 en politisk alliance med den kristne Fri Patriotisk Bevægelse.

Øget indflydelse siden 2006

I slutningen af 2006 trak seks ministre, heraf de to fra Hizbollah, sig ud af regeringen og krævede valg samt større indflydelse på libanesisk politik. Dette blev støttet af demonstrationer vendt mod regeringen. Det førte til en langvarig politisk krise, der kulminerede i maj 2008, hvor Hizbollahs soldater kæmpede mod Saad Hariris støtter i Beirut og andre dele af Libanon.

Qatar mæglede mellem parterne i krisen, som derved blev løst. Dette førte til større indflydelse for Hizbollah, en situation der er blevet en permanent del af Libanons politiske liv siden da.

Det sociale arbejde

Hizbollah bruger mange ressourcer på sociale tilbud for landets fattigste befolkningsgrupper. Sådanne sociale tilbud kan være sundhedsklinikker, gratis lægekonsultation, børnehaver, ungdomsklubber og lignende. De ejer desuden en række medier, særlig satellitkanalen og websiden al-Manar, som kommunikerer gruppens synspunkter og transmitterer Hassan Nasrallahs jævnlige taler.

Betydningen af det sociale arbejde

Dette arbejde styrker Hizbollahs forankring i befolkningen og anvendes samtidig som rekrutteringsbase. I forbindelse med krigen i Syrien og den efterfølgende økonomiske krise i Libanon har Hizbollah skabt et parallelt finansielt system med egne supermarkeder og kreditkort, der skal sikre den shiamuslimske del af befolkningen relativ økonomisk og social sikkerhed.

Hizbollahs militære ressourcer

Hizbollahs militære gren anvender mest sine ressourcer på at bekæmpe Israel. Siden Israels tilbagetrækning fra Sydlibanon i år 2000 har bevægelsen fokuseret på de omstridte Sheba Farms i Golanområdet. Siden 2012 har Hizbollah desuden deltaget i krigen i Syrien på Assad-regimets side.

Krigen mellem Hizbollah og Israel i 2006

Efter at Hizbollah i sommeren 2006 bortførte to israelske soldater, forsøgte Israel i en månedlang krig at knuse bevægelsen militært. Hizbollah, som under konflikten var i stand til at sende en regn af missiler mod Israel, blev imidlertid snarere styrket, især i den shiamuslimske del af befolkningen. Krigen blev fejret af Hizbollahs medier og beskrevet af Nasrallah som en "guddommelig sejr".

Arsenalet af langtrækkende raketter

Siden 2006 har Hizbollah genopbygget og udvidet sit arsenal af raketter, som anslås at bestå af mere end 120.000 med længere rækkevidde end tidligere. Dette arsenal truer Israel og er en grundlæggende årsag til, at krig ikke er brudt ud igen.

Efter Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023 har Israel og Hizbollah angrebet hinanden på begge sider af grænsen uden dog at fremprovokere en ny krig.

Forbindelsen til Syrien og Modstandsaksen

Hizbollah har traditionelt modtaget omfattende støtte fra Syrien og Assad-familien, der leder dette land. Fra 2012 har bevægelsen støttet Assad-styret militært i den syriske borgerkrig med flere tusinde mand. Hizbollahs deltagelse i slaget ved Qusayr nord for Libanons grænse i 2013 var således afgørende for regimets overlevelse. Hizbollah mistede omkring 200 soldater og har mistet omkring 2000 soldater i hele krigen.

Krigen har styrket alliancen med Assad og Iran, ligesom den har bekræftet bevægelsens ideologiske selvforståelse som en central del af den såkaldte modstandsakse mod amerikansk indflydelse i Mellemøsten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig