Adenbugten, farvandet mellem Yemen i nord og Somalia i syd; mod vest forbinder Bab al-Mandab-strædet Adenbugten med Det Røde Hav. Den er en del af Det Arabiske Hav og har samme høje temperatur og saltholdighed som dette. Gennem historien har bugten været forbindelsesled mellem Afrikas Horn og Den Arabiske Halvø med livlig trafik, både hvad angår handel og migration.