alijah

Alijah, shivat Zion (hebr. 'tilbagevenden til Zion'), jødernes indvandring i Israel, et grundlæggende begreb og idealet i zionistisk pionerideologi.

Alijah har eksisteret så længe som diasporaen, og det udtrykker længslen efter fædrenes land. Det indebar en personlig fuldbyrdelse af idealet om etableringen af et jødisk hjemland og dermed individets opstigning til et højere etisk plan. Indvandringen var frem til 1881 sporadisk og havde religiøse bevæggrunde. Efter 1881 var indvandrerne ofte revolutionære pionerer, og jødisk arbejderbevægelse og kooperative landbrug grundlagdes (se kibbutz). Man inddeler perioden 1882-1939 i 5 alijahbølger, som i alt omfattede ca. 400.000 indvandrere fra især Øst- og Centraleuropa og Tyskland. Under det britiske mandat voksede alijah primært som følge af nationalsocialismen i Tyskland. Briternes restriktioner blev mødt af illegal alijah (se haganah).

Med staten Israels oprettelse i 1948 blev alijah en af grundpillerne i statens ideologi. Enhver jødes hjem er Israel, og bosætter han sig i landet, er han øjeblikkelig berettiget til israelsk statsborgerskab. I alt indvandrede ca. 2,3 mio. jøder til Israel i årene fra 1948 til 1993 — hovedsagelig fra de mellemøstlige og nordafrikanske lande, fra Vest- og Østeuropa samt Nordamerika og det tidligere Sovjetunionen.