Kroisos. Guldmønt, en såkaldt stater, præget i Lydien ca. 560-546 f.Kr.; den ældste type af guldmønter, der kendes. Forsiden viser en løves og en tyrs forkroppe, bagsiden to små fordybninger (incus) uden billedmotiv. Den legendarisk rige kong Kroisos udstedte sådanne mønter i sølv og i guld; hans forgængeres møntserier var alle af elektrum, dvs. en naturlig legering af guld og sølv. Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet.

.
.

Kroisos, Krøsus, f. ca. 595 f.Kr., konge af Lydien ca. 560-546 f.Kr., hvis rigdom var legendarisk. Han undertvang de græske bystater på Lilleasiens kyst og udvidede riget mod øst til Halysfloden.

Af angst for persernes ekspansion angreb Kroisos Kyros 2. den Store, men led nederlag. Der er forskellige versioner af hans videre skæbne: Efter en dramatisk redning fra et bål, som han enten blev sat på af Kyros eller besteg i forsøg på selvmord, blev han enten knyttet til perserkongens hof eller udnævnt til statholder i Perserriget. Herodots berømte Kroisosbiografi præges af, at Kroisos' skæbne bruges til at give udtryk for Herodots eget historiesyn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig