Balkh, provins i Nordafghanistan; ca. 1,3 mio. indb. (2015), især usbekere. Provinshovedstaden Mazar-i Sharif er handelscentrum for hele det nordlige Afghanistan. Mod nord ved grænsen til Turkmenistan og Usbekistan er der ørken, mod syd kunstvandet agerbrug og fåre- og frugtavl. Provinsen er også center for tæppevævning. Siden 1990'erne er opiumsdyrkning også meget udbredt.

Balkh by (ca. 16.000 indb. (2015)) var under Abbaside- og Samanideimperierne et berømt center for lærdom. Byen blev ødelagt ved den mongolske erobring under Djengis Khan i 1220 og hundrede år senere også af Timur Lenk og genvandt aldrig sin tidligere storhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig