Horemheb var egyptisk konge 1319-1307 f.v.t. Horemhebs oprindelse er uklar; under Akhnaton var han højtstående officer, og under både Tutankhamon og Eje var han øverste hærchef og havde flere andre magtfulde embeder. Han fulgte Eje på tronen og førte som denne en lavmælt restaureringspolitik efter Amarnaperioden.

Horemhebs efterfølgere, især Seti 1. og Ramses 2., regnede som et led i deres legitimeringspolitik hans regeringstid tilbage fra Amenophis 3. Således betragtedes at hans tre forgængere, Akhnaton, Tutankhamon og Eje, som ikke eksisterende.

Som general lod Horemheb anlægge en imponerende grav i Saqqara; hans grav som konge er nr. 57 i Kongernes Dal.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig