Principaftalen var en aftale mellem Israel og PLO, der blev underskrevet 13. september 1993 i Washington, D.C. På norsk initiativ foregik der fra januar 1993 hemmelige forhandlinger i Norge mellem Israel og PLO. De udmøntedes i Osloaftalen fra august 1993, der dannede baggrund for Principaftalen, hvormed PLO anerkendtes som det palæstinensiske folks legitime repræsentant, og PLO anerkendte staten Israels ret til at eksistere.

Med aftalen respekterede begge parter hinandens legitime krav i det område, der indtil 1948 havde været det britiske mandatområde Palæstina.

Aftalen opstillede en tidsramme for direkte forhandlinger parterne imellem, der i løbet af en femårsperiode skulle føre til en endelig fredsaftale. Tidsrammen kunne dog ikke overholdes.

Likuds valgsejr i 1996 førte til en forværring af forholdet til Det Palæstinensiske Selvstyre, fordi regeringen hvilede på et samarbejde med radikale religiøse og stærkt nationalistiske partier.

Med udbruddet af al-Aqsa-Intifadaen i september 2000 gik fredsprocessen helt i stå, og heller ikke forsøg fra den såkaldte kvartet (USA, FN, EU og Rusland) fra 2003 og frem på igen at få skred i forhandlingerne har ført til resultat.

Hamas accepterede i 2005 at deltage i lokale valg i både Gaza og på Vestbredden, ligesom Hamas stillede op til valget til den palæstinensiske lovgivende forsamling i januar 2006.

En Hamasledet regering blev taget i ed i marts 2006, men regeringen er blevet boykottet af både Israel, USA og dele af det internationale samfund, fordi Hamas ikke vil anerkende Israels ret til at eksistere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig