Khalid ibn Abd al-Aziz, 13.2.1913-13.6.1982, saudisk konge fra 1975. Khalid blev udnævnt til kronprins 1965 og til konge 1975. Han var kritisk over for Den Egyptisk-israelske Fredsaftale i 1979, og på hans ordre ophørte samarbejdet med Egypten. Khalid fulgte den politik, der var fastlagt af forgængeren, Faysal, men han besad ikke samme politiske format. En besættelse af den store moské i Mekka i 1979 viste, at kongefamilien ikke længere havde fuld opbakning i befolkningen.
Khalid ibn Abd al-Aziz
Faktaboks
Khalid ibn Abd al-Aziz
- Født
- 13. februar 1913
- Død
- 13. juni 1982
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.