Muhammad al-Badr, 15.2.1926-6.8.1996, yemenitisk imam og politiker. Al-Badr efterfulgte i 1962 sin far Ahmad ibn Yahya som imam, men blev kort tid efter styrtet ved et militærkup, støttet af Egypten. Ved afslutningen på borgerkrigen i 1970 blev Nordyemen en republik; al-Badr selv afsagde sig ikke imamværdigheden, men gik i eksil i England.