Geografisk hører Cypern til Asien; en undersøisk bjergryg forbinder øen med Lilleasien. Med sin koloniale tilknytning til Storbritannien og tætte historiske og kulturelle bånd til Grækenland medregnes Cypern dog ofte til Europa.

Naturforhold og landbrug

Klimaet er typisk middelhavsklima med hede, tørre somre og milde, fugtige vintre. Nedbør og temperatur varierer; mest nedbør får Troodosbjergene med over 1000 mm. Om vinteren falder en del som sne, og man kan stå på ski på Mt. Olympos (1951 m) i januar-marts. På den nedbørsfattige Mesaoriaslette og i kystegnene opleves aldrig frost.

Landbrug og vandressourcer

Den relativt store nedbør og en gunstig jordbund gør Cypern til et frugtbart landbrugsland, og frem til midten af 1980'erne var landbruget øens hovederhverv. I den milde vinter dyrkes store arealer med byg, og der høstes typiske Middelhavsafgrøder som vin, citrusfrugter og oliven foruden kartofler, grøntsager, tobak og johannesbrød. Omkring en femtedel af arealet er under plov, og en stor del kunstvandes; det gælder bl.a. Mesaoriasletten, "Cyperns kornkammer". Kun få af øens talrige vandløb er vandførende om sommeren, men i bjergområderne opdæmmes vinterens nedbør til brug for kunstvanding.

Cyperns skove

Ved vor tidsregnings begyndelse var Cypern dækket af skov og leverede tømmer til det østlige Middelhavs flåder. Nu findes udbredte skove kun i Troodosbjergene og i begrænset omfang i de ellers kratdækkede Kyreniabjerge. Det er især nåleskov med bl.a. cedertræer. Siden 1980'erne har man forsøgt at udvide skovarealet ved omfattende nyplantninger.

Erhverv og økonomi

Efter den tyrkiske invasion flyttede turisterhvervet, som især knyttede sig til den nordlige del af øen, mod syd, og siden 1986 har turisme ydet det vigtigste bidrag til den græsk-cypriotiske økonomi. I 1994 besøgte 2,1 mio. turister denne del af øen, de fleste på én eller to ugers charterferie. Over 10% af arbejdsstyrken er direkte knyttet til turismen. Også shipping-, finans- og industrisektoren har overhalet landbruget i økonomisk betydning. Cyperns såkaldte åbne skibsregister ("bekvemmelighedsflag") rummer 5% af verdens handelsflåde og var i begyndelsen af 1990'erne den hurtigst voksende flåde. Det er især græske, tyske og andre europæiske skibsredere, som drager fordel af gunstige registrerings- og beskatningsregler samt lempelig sikkerhedskontrol. Også inden for anden offshore business har Cypern voksende betydning med en lang række internationale banker, forsikrings- og handelsselskaber. Cypern har gode forbindelser til både Mellemøsten, Østeuropa og Rusland.

Samhandelen med EU var i vækst efter en toldaftale fra 1988, og Cypern søgte fra 1990 om optagelse i EU. Den officielle optagelse fandt sted 1.5.2004.

Den cypriotiske industris vigtigste produkter er fødevarer (bl.a. konserves og juice), beklædning og fodtøj, hvoraf en stor del eksporteres, samt cement.

I 2000-tallet oplevede Cypern en omfattende økonomisk vækst, ikke mindst takket være finanssektoren. I 2012 ramtes landet af en alvorlig bankkrise og måtte reddes med en indsprøjtning på 10 mia. euro fra EU, Den Europæiske Centralbank og IMF.

Minedriften

Cyperns minedrift er koncentreret om asbest og råvarer til cementindustrien. Tidligere tiders kobberudvinding blev indstillet i 1970'erne, da minerne var tømt. Få år senere ophørte også saltudvinding fra saltsøer nær Larnaka og Limassol, da produktionen ikke længere var rentabel.

Infrastrukturen

Infrastrukturen på Cypern er ret veludviklet. Øen har ingen jernbaner, men vejnettet er tæt og på hovedruterne udbygget som motorveje. Famagusta var indtil 1974 Cyperns absolut vigtigste havn, men efter den tyrkiske besættelse besejles den ikke længere af international trafik, som i stedet benytter Limassol og Larnaka. I Larnaka findes også øens største fungerende lufthavn. Nicosias internationale lufthavn ligger i det FN-overvågede ingenmandsland mellem nord og syd (Attilalinjen) og har været lukket siden 1974.

Militærbaser

På Cypern ligger to britiske militærbaser, Dekelia og Episkopi. Sidstnævnte ligger på Akrotirihalvøen og har militærlufthavn og en lyttestation, hvorfra hele Mellemøsten overvåges. Også en britisk radar på toppen af Mt. Olympos benyttes til overvågning af regionen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig