Medinet Habu, Madinat Habu, tempelområde i oldtidens Theben på vestbredden af Nilen over for det moderne Luxor i Egypten. Her byggedes i det 18. dynasti (ca. 1500 f.Kr.) et mindre tempel for rigsguden Amon. I 20. dynasti anlagde Ramses 3. ved siden heraf sit storslåede og meget velbevarede dødetempel, som også blev vestbreddens administrative center. Omkring år 1000 e.Kr. lå der i ruinerne en koptisk landsby ved navn Djeme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.