I 3. årtusinde f.Kr. befinder vi os i den egentlige bronzealder. Mens man længe havde haft en enhedskultur i Mesopotamien, opstod efter midten af årtusindet den første politiske enhed, Det Akkadiske Imperium, skabt af Sargon, som omfattede hele Mesopotamien med semitisk sprog (se akkader). Det blev dog kortvarigt, og der var her skabt et mønster med en vekslen mellem storriger, ofte under fremmede erobrere, og perioder præget af bystater. Mod syd lå stadig det højtudviklede Sumer med eget sprog.
Egypten blev samlet hen imod år 3000 f.Kr. til Gamle Rige under én konge. Her skabtes en kultur, der på en ejendommelig måde hvilede i sig selv i 3000 år med en egen skrift, hieroglyfskriften, som må være skabt under indtryk af skriften i Mesopotamien. I den egyptiske kultur havde kongen en særlig stilling som inkarnation af solguden Re, senere Amon-Re, som al jord i Egypten tilhørte. Denne særstilling ses tydeligst i de store kongegrave, pyramiderne. Samtidig viser disse, hvordan man i Egypten beskæftigede sig intensivt med livet efter døden.
I Syrien/Palæstina opstod i denne periode de første egentlige byer i Levanten. Den vigtigste var Ebla i det nordlige Syrien med vidtstrakte handelsforbindelser, indtil byen gik til grunde, muligvis pga. de akkadiske kongers erobringer.
Midt i dette årtusinde blev arsenbronzen i stigende grad afløst af egentlig tinbronze, sandsynligvis pga. handel med Afghanistan, idet man i Mesopotamien pludselig fandt en rigelig forekomst af guld og tin, der optrådte sammen i flodaflejringer, og lapis lazuli, som kun fandtes i Afghanistan. Ved at variere tinindholdet kunne man nøje bestemme bronzens smeltepunkt og egenskaber, hvilket førte til en mere forfinet metal- og våbenteknologi.
Fra 3. årtusinde f.Kr. findes de første spor af hjulet, selvom dette ikke fik betydning for transport over land før langt senere, men hjulet blev benyttet til pottemagerhjul, hvormed man fremstillede masseproduceret keramik, en tidlig masseindustri. I Mesopotamien opstod nu de første ansatser til kartografi, astronomi, matematik og geometri. I slutningen af perioden blev hele Nærorienten ramt af en tørkeperiode på flere hundrede år med afbrydelse af den kulturelle udvikling i store områder.
I første halvdel af 2. årtusinde f.Kr., i Egypten Mellemste Rige, i Levanten mellembronzealderen, var Mesopotamien domineret af Babylonien under Hammurapi og hans dynasti, som er den babyloniske kulturs klassiske periode, hvorfra den første store lovsamling, Hammurapis lov, stammer. I 2. årtusinde f.Kr. skabtes også de store litterære epos, fx Atrahasis, Gilgamesh og Enuma elish.
En ny udvikling foregik i Lilleasien, hvor hittitterne skabte et rige omkring Hattush, og på Kreta, hvor den minoiske kultur havde sin blomstring.
Egypten blev delt, og i det nordlige opstod en stat med hovedstad i det østlige Nildelta under hyksos, et semitisk befolkningselement, der førte asiatisk kultur, sprog og guder til Egypten.
Hen imod 1500 f.Kr. lykkedes det atter for kongerne i Theben i Øvre Egypten at samle Egypten til et rige, Nye Rige, og i en række felttog at erobre Levanten helt op til det nordlige Syrien. Dette skyldtes bl.a. brug af heste og vogne, hvor hjulet nu kom til sin ret i militærteknologien.
I denne periode i Nærorienten, senbronzealderen, opstod den første egentlige internationale epoke. I Argolis lå det mykenske rige under en storkonge (se mykensk kultur), i Lilleasien det nyhittitiske rige, i det øvre Mesopotamien lå Mitanni, et rige med en indoeuropæisk herskerklasse og hurritisk-semitisk befolkning, sydøst derfor Assyrien og Babylonien, og langs Middelhavet og ved Nilen det egyptiske rige under det 18. og 19. dynastis konger. Disse riger eller rettere magtsfærer var i balance med hinanden med et netværk af traktater, udveksling af gaver og specialister som læger og arkitekter og dynastiske ægteskaber, og de drev en intensiv handel.
I denne epoke opstod den alfabetiske skrift. Både kileskrift og hieroglyffer, som var en blanding af billedskrift og stavelsesskrift og kun delvis en bogstavskrift, krævede en meget stor specialviden, og skrivekunsten var derfor i hænderne på skriveskoler, som kun de store hoffer havde råd til at underholde. Efter flere forsøg lykkedes det i midten af årtusindet at udvikle en egentlig alfabetisk skrift, baseret på en analyse af sproget til en overskuelig række lyde, som ved hjælp af det akrofoniske princip (begyndelsesbogstav) kunne afbildes. Det gav uanede muligheder for spredning af læse- og skrivekunsten, som dog først kom til udfoldelse i det næste årtusinde.
2. årtusinde f.Kr. sluttede med en nedgangstid, måske igen forårsaget af en klimaforværring, og der skete en affolkning af byer og en række folkevandringer, hvor bl.a. aramæiske og indoeuropæiske stammer bredte sig i Forasien. Samtidig trak Egypten sig tilbage fra Levanten, Hittitterriget gik til grunde, og Assyrien og Babylonien befandt sig i en svaghedstilstand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.