Baghdad, hovedstad og største by i Irak; ca. 7,2 mio. indb. (2011). Baghdad ligger på den store slette mellem Eufrat og Tigris i det centrale Irak, og Tigris løber gennem byen. Placeringen midt på den irakiske busksteppe bevirker, at Baghdad om sommeren er en af verdens hedeste storbyer. Den østlige del af byen, al-Rusafah, rummer de ældste kvarterer, mens det moderne Baghdad, der er bygget op i perioden efter 1920, ligger på Tigris' vestlige bred, al-Karkh. De to bydele er forbundet med en række broer.

Der er kun meget lidt tilbage af middelalderbyen. Baghdad domineres af moderne industri, store højhuse, overbelastede gennemfartsveje og udstrakte slumkvarterer både i selve byen og i dens periferi. Siden 1960'erne er der foregået en kraftig tilflytning fra resten af landet med ukontrolleret byvækst og stigende slum til følge. For at aflaste byen blev det i slutningen af 1980'erne besluttet at bygge tre satellitbyer i omegnen. Krigen, der fulgte i kølvandet på Iraks invasion af Kuwait i 1990, anrettede omfattende ødelæggelser af byen. De internationale sanktioner i 1990'erne, der bl.a. begrænsede Iraks olieeksport, medførte, at byen stort set ikke blev genopbygget i løbet af 1990'erne. Også bombningerne og kampene i forbindelse med Irakkrigen i 2003 førte til ødelæggelser i byen.

Efter den amerikanskledede koalitions indtagelse af Baghdad i april 2003 var der omfattende plyndringer af offentlige bygninger, kontorer, museer og præsidentpaladser samt ødelæggelser af symboler på Saddam Husseins regime. Byen er fortsat præget af omfattende uroligheder og vold, og forsyningerne af elektricitet og vand er ustabile. Sikkerhedssituationen har bevirket, at flere udenlandske firmaer og NGO'er har trukket deres medarbejdere hjem fra Irak, hvilket har vanskeliggjort og sinket genopbygningsprocessen. Endvidere har det været nødvendigt at allokere yderligere midler til sikkerhed, idet genopbygningsprojekter flere gange har været mål for terrorhandlinger. Koalitionen har siden oprettet Den Internationale Zone eller Den Grønne Zone, der er en 10 km2 stærkt bevogtet og kontrolleret del af Baghdad med flere officielle kontorer og udenlandske repræsentationer.

Ser man bort fra oliesektoren, er ca. 70% af Iraks industri placeret i Baghdad. Byen rummer en række højere læreanstalter, herunder tre universiteter, hvoraf Baghdad Universitet fra 1958 er det største. I forstaden Kazimayn ligger Den Gyldne Moské, der er et vigtigt shiamuslimsk valfartssted. Traditionelt har Baghdad været domineret af sunnimuslimer, men i flere slumkvarterer, ikke mindst bydelen Sadr City, er flertallet shiiter.

Arkitektur

Baghdad blev anlagt som en rund by (ca. 2 km i diameter), hvis konturer nu er forsvundet. Den blev befæstet med flere koncentriske mure og opdelt i kvarterer efter befolkningens etniske og sociale status. Kanaler fra Tigris sørgede for vandforsyningen til haver og parker. I midten lå moskéen og paladset, der videreførte sasanidisk byggeskik. I centrum den grønne kuppel, på hvis top var anbragt en statue af en rytter, som kunne ses overalt. Paladset var kendt viden om, bl.a. for sit mekaniske, forgyldte sølvtræ med syngende fugle og 15 bevægelige ryttere på hver side. Med tiden blev byen udvidet med pragtfuld arkitektur, især under al-Muqtadir (908-32). Baghdad har i dag talrige moskéer, madrasaer, karavanseraier og mausoleer; de ældste går tilbage til ca. 1200, da også abbasidepaladset blev opført. Museernes righoldige samlinger af bl.a. arkæologiske fund belyser både de mesopotamiske oldtidskulturer og den islamiske periode. Efter militærkuppet i 1958 er der rejst flere store monumenter, blandt andre Martyrernes Monument (1983) til minde om ofrene i Den Iransk-irakiske Krig.

Historie

Da abbasiderne i 749-50 havde sikret sig kalifværdigheden, anlagde al-Mansur i 762 Baghdad som ny residensby. Byen skulle huse hoffet, den kalifale administration og dele af den abbasidiske hær. Den fik tidligt navnet Madinat al-salam, 'Fredens by'. Udviklingen gik hurtigt, og allerede omkring 800 strakte den sig på begge sider af Tigris.

Baghdad blev i 800- og 900-t. en af kalifatets største byer med talrige imponerende bygningsværker og dermed et selvfølgeligt kulturelt kraftcentrum med en etnisk og religiøst sammensat befolkning. Middelalderlige kilder sætter indbyggertallet til næsten 1 mio., men tallet er uden tvivl stærkt overdrevet.

I 1258 blev byen indtaget af mongolerne, der gjorde en ende på det abbasidiske kalifat. Den mongolske erobring medførte betydelige ødelæggelser, men Baghdad forblev residensby også for andre efterfølgende dynastier. Byen var i 1500- og 1600-t. genstand for både safavidiske og osmanniske erobringsforsøg. Osmannerne havde kontrol over byen fra 1638 og frem til 1917, da den blev besat af britiske styrker.

Da kongeriget Irak i 1920 blev skabt på britisk initiativ, blev Baghdad det nye kongedømmes hovedstad og gennemløb snart en rivende udvikling. Byen blev Iraks største og landets administrative, kulturelle og politiske centrum, hvilket også satte sig tydelige spor i byens arkitektur især gennem 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne, da Irak tjente store summer på salg af olie. Baghdad blev under Golfkrigen i 1991 udsat for voldsomme luftbombardementer med store ødelæggelser til følge. Skaderne blev kun delvis udbedret gennem 1990'erne pga. de internationale økonomiske sanktioner. Ved krigen i marts-april 2003 blev byen igen udsat for voldsomme bombardementer, og siden 2004 er den blevet ramt af en række terroraktioner, der har påført byen yderligere ødelæggelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig