Nain, by i det centrale Iran 150 km øst for Isfahan; 25.400 indb. (2011). Byen er kendt for sin arkitekturhistorisk interessante moské fra 900-t. og for sin tæppeproduktion. Historisk har Nain været afhængig af de gamle qanater, der førte vand til byen.

Siden 1930'erne er der i byen udviklet en produktion af teknisk fremragende håndknyttede tæpper. Mønstrene følger den klassiske persiske tradition fra bl.a. Isfahan, koloritten er lys og velafstemt med udbredt anvendelse af hvidt og beige. Det største kendte persiske tæppe på 400 m2 er udført i Nain.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig