Saladin, 1137/1138-4.3.1193, sultan af Egypten og Syrien fra 1174 og grundlægger af det ayyubidiske dynasti; i den muslimske historiske overlevering er Saladin skildret som muslimernes leder i kampen mod de kristne korstog.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Saladin kommer af arabisk Salāh ad-Din 'religionens fromhed, rigtighed'.

Saladin var født i en kurdisk familie og fik som ung tjeneste hos Nur al-Din. Han opfordrede Nur al-Din til at involvere sig i Egypten, hvor det fatimidiske dynasti militært var hårdt trængt af korsfarerne. I 1169 blev han indsat på posten som fatimidisk vesir og gjorde op med resterne af det shiamuslimske fatimidedynasti og sikrede Egypten for sunniislam. Ved Nur al-Dins død i 1174 fik Saladin muligheden for at lancere sig selv som hans legitime politiske arvtager og lod sig i den egenskab hylde i Damaskus i oktober 1174.

Gennem de følgende år sikrede han sig kontrollen over store dele af Syrien. Allerede Nur al-Din havde forsøgt at samle muslimerne til en fælles indsats mod korsfarerne, men intern splittelse imellem muslimerne gjorde en fælles indsats vanskelig. Det lykkedes for Saladin at samle muslimerne, og i Slaget ved Hattin i juli 1187 blev korsfarerne påført et nederlag, der førte til, at muslimerne senere på året kunne genindtage Jerusalem.

Saladin opholdt sig det meste af sit liv i det syriske område, hvor han lod en række store bygningsværker opføre. Siden korstogstiden har Saladin i Vesteuropa været en idealtype på den ædle modstander og den ædle muslim.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig