Tahirider var et islamisk dynasti, grundlagt af Tahir (død 822), der støttede abbasidekaliffen al-Mamun i dennes opgør med broderen al-Amin i 810. Som tak blev Tahir udnævnt til guvernør fra 821 i det østlige Iran, hvor han residerede i Nishapur.

Faktaboks

Etymologi

Opkaldt efter Tahir (Tâher) grundlæggeren af dynastiet (ca. 821-870).

Også kendt som

Tâherider

Tahirs efterkommere regerede frem til 873 reelt uafhængigt af kaliffen i Baghdad, der dog hvert år modtog tribut fra tahiriderne. Perioden under tahirderne markerer det først skridt på vejen i det østlige Irans løsrivelse fra kalifatet, en løsrivelse, der blev cementeret af henholdsvis samanide- og saljukdynastierne.

Dynastier kaldet tahirider kendes også fra både det muslimske Spanien i 1000-tallet og Yemen i 1400-1500-tallet.

Læs mere i Den store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig