Godefroy af Bouillon, Godfred, ca. 1060-18.7.1100, fra 1099 den første regent i kongeriget Jerusalem. I 1087 blev Godefroy hertug af Nedre Lothringen, som han beholdt til sin død. I 1096 drog han på 1. korstog, belejrede i Konstantinopel kejserpaladset Blachernai, men han besejredes og måtte aflægge troskabsed til kejseren.

Efter erobringen af Jerusalem blev Godefroy valgt til konge, men tog kun titlen advocatus sancti sepulchri 'Den Hellige Gravs forsvarer'. Han ville ikke føre kongetitel, idet han mente, at kun Jesus Kristus var ret konge i Jerusalem.

Godefroy blev hurtigt fremstillet som en idealfyrste, men var snarere en kompromiskandidat og fik ikke større indflydelse på rigets styre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig