I Europas historie var korstogene en nyskabelse: et fælleseuropæisk projekt, som formelt lå under pavens autoritet og dermed var en kraftig styrkelse af pavedømmets magt. Korstogene fik senere et rent politisk formål, da paverne på et tidspunkt begyndte at give det samme aflad for togter rettet mod nogle af deres politiske modstandere i Europa.
Korstogene førte til oprettelsen af en række kortvarige statsdannelser, korsfarerstater, samt til territorial ekspansion for flere europæiske stater, bl.a. Tyskland, Danmark, Sverige, Aragonien, Castilien, Portugal og Venedig.
Kulturelt fik korstogene stor betydning ved at bringe vest- og centraleuropæere i direkte kontakt med Middelhavsområdets folk og inddrage en række ikke-kristne folkeslag ved Østersøen i kristenheden. Korstogsbevægelsen var kraftigt medvirkende til at sikre kristendommens totale sejr over islam i Spanien og Portugal.
Økonomisk førte korstogene til øget handelsaktivitet i både Middelhavs- og Østersøområdet.
Korstogene til Det Hellige Land formede sig som en kontinuerlig række af kombinerede pilgrims- og militærekspeditioner. Historikerne har nummereret de største:
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.