Den Libanesiske Borgerkrig, væbnet konflikt i Libanon i 1975-90. Forud for borgerkrigen var det politiske liv i Libanon polariseret, hvilket bl.a. skyldtes spørgsmålet om en reform af det politiske system. Tilhængere af den reform, der ville mindske de traditionelt store hensyn til Libanons mange religiøse grupper, dannede i 1975 Den Libanesiske Nationale Bevægelse, LNM. Reformmodstanderne var samlet i den maronitisk-dominerede gruppe Libanesiske Styrker, LF. Medvirkende til polariseringen var desuden en aftale fra 1969 mellem PLO og den libanesiske regering, der gav PLO ret til guerillaangreb mod mål i Israel. Libanon blev derpå inddraget i konflikten mellem Israel og de arabiske stater. Aftalen blev udsat for skarp kritik fra den maronitiske Falangen, hvis angreb i april 1975 på en bus med palæstinensere udløste borgerkrigen.

Det PLO-støttede LNM så i foråret 1976 ud til at få held med en offensiv mod det maronitiske kerneland nord for Beirut. I juni intervenerede Syrien til fordel for LF. Imidlertid kunne hverken dette eller israelske invasioner i 1978 og 1982, der havde til formål at fjerne PLO fra Libanon og sikre dannelsen af en proisraelsk regering, løse de modsætninger, der havde udløst krigen. Borgerkrigen var i begyndelsen en konflikt mellem LNM og LF, men fra 1976 var den også et internt opgør dels blandt kristne, dels blandt muslimske militser. I 1989 indgik medlemmer af det libanesiske parlament en forsoningsaftale i al-Taif i Saudi-Arabien, der året efter tiltrådtes af de store militser. Borgerkrigen skønnes at have krævet ca. 150.000 døde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig