Faktaboks

Marwan Barghouti
Født
6. juni 1959

Marwan Barghouti er en palæstinensisk politiker. Han blev som 15-årig aktiv i al-Fatah.

Under den første Intifada i 1987 blev han udvist af den israelske besættelseshær til Jordan, men vendte i forbindelse med etableringen af det palæstinensiske selvstyre i 1993-1994 tilbage til det palæstinensiske område. I 1994 blev han udpeget som PLO's generalsekretær for Vestbredden.

I 1996 blev Barghouti valgt ind i det palæstinensiske parlament, hvor han bl.a. kritiserede den udbredte korruption i selvstyret. Han blev med udbruddet af den anden Intifada i efteråret 2000 fortaler for en fortsat kamp mod den israelske besættelse af Gaza og Vestbredden, og var i 2001 udsat for et israelsk attentatforsøg. I 2002 blev han arresteret af den israelske besættelseshær i Ramallah og overført til et israelsk fængsel, anklaget for meddelagtighed i flere terrorangreb mod mål i Israel. Han blev i 2004 idømt fem gange livsvarigt fængsel.

Barghouti var efter Arafats død i 2004 på tale som præsidentkandidat ved det efterfølgende valg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig