Faktaboks

Selim 1. Yavuz
Født
1470
Død
1520

Selim 1. Yavuz, (tyrk. 'streng, grusom'), 1470-1520, osmannisk sultan fra 1512. Selim afsatte med støtte fra militæret sin far, Beyazit 2., der blev beskyldt for at være for passiv over for safavidernes voksende indflydelse blandt Anatoliens turkmener.

Hans knusende sejr over den persiske shah Ismail 1. ved Chaldiran i 1514 sikrede sammen med systematiske massakrer på shiitiske turkmener definitivt osmannernes kontrol med Østanatolien. Han fortsatte en aggressiv politik og erobrede i 1517 Syrien og Egypten fra mamlukkerne. Selim, der traditionelt regnes blandt de mest handlekraftige af de osmanniske sultaner, døde under forberedelserne til en offensiv på den europæiske front.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig