Datis fra Medien, 400-t. f.Kr., højtstående militærperson i achaimenidekongen Dareios 1.s tjeneste. Datis ledede kongens straffetogt mod athenerne, erobrede Eretria, men besejredes totalt af athenerne under Miltiades i slaget 12.9.490 f.Kr. ved Marathon. Da et forsøg på at overliste Athen fra søsiden mislykkedes, blev ekspeditionen opgivet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.