Kurdistan, landområde i Mellemøsten. Afgrænsningen af Kurdistan er kontroversiel ligesom udbredelsen af det kurdiske folk og dets status, men kerneområdet strækker sig fra det centrale Anatolien i Tyrkiet ind i Syrien og Armenien og mod SØ fra det østlige Irak og et stykke ind i Iran; i alt ca. 300.000 km2. Diyarbakır i det østlige Tyrkiet opfattes ofte som den kurdiske hovedstad.
Det kurdiske kerneområde er bjergrigt med Taurus mod nord og øst herfor Zagros, der strækker sig fra det nordligste Iran mod SØ. Mange bjergtoppe er over 3000 m; højest er Ararat (5165 m) nær den tyrkisk-armenske grænse. Kurdistan rummer rige naturresurser, bl.a. svovl og råfosfat, men vigtigst er olien i det store Kirkukfelt i Irakisk Kurdistan; mindre felter findes bl.a. omkring Batman i Tyrkiet.
De store floder Eufrat og Tigris udspringer i Kurdistan, og det ret frugtbare kurdiske område er velforsynet med ferskvand. Såvel Irak som Tyrkiet benytter resurserne til kunstvanding og elproduktion, Tyrkiet i det ambitiøse GAP-projekt i SØ-Anatolien. Indtil begyndelsen af 1900-t. var Kurdistan stort set dækket af skov, men omfattende hugst og udvidelser af landbrugsarealet har forandret landskabet og skabt betydelige erosionsproblemer. Der er dog fortsat tilstrækkeligt med frugtbar jord til Kurdistans hovederhverv, landbruget, der omfatter såvel agerbrug som husdyravl, især får og geder. Erhvervet er imidlertid de fleste steder ringe udviklet. Det skyldes dels konflikter mellem de mange klaner, dels feudale ejendomsforhold, der først for nylig har afskaffet stavnsbåndet og stadig er præget af bøndernes afhængighed af godsejerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.