Faktaboks

Alfred Thayer Mahan
Født
27. september 1840
Død
1. december 1914

Alfred Thayer Mahan var en amerikansk søofficer, historiker og geopolitiker. Mahan, der i en periode underviste i søkrigshistorie og taktik på U.S. Naval Academy, Annapolis, var livet igennem optaget af studier over sømagts betydning for en nations sikkerhed og velstand og over dens betydning i historien, for samtiden og for fremtiden. Hans studier blev udmøntet i bøgerne The Influence of Sea Power upon History, 1660-1783 (1890), fortsættelsen The Influence of Sea Power upon the French Revolution and Empire, 1793-1812 (1892) samt The Interest of America in Sea Power, Present and Future (1897).

Mahan var ligesom Karl Clausewitz for landkrigens vedkommende og Giulio Douhet for luftkrigens den første, der foretog en egentlig analyse af søkrigens strategi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig