Folkenes Forbund, Nationernes Forbund, Folkeforbundet, organisation for internationalt samarbejde 1920-46. Oprettelsen af en international samarbejdsorganisation indgik i den amerikanske præsident Woodrow Wilsons fredsprogram De Fjorten Punkter, fremlagt i 1918 før 1. Verdenskrigs afslutning; men allerede fra 1915 havde fremtrædende politikere i USA og i Det Britiske Imperium gjort sig til talsmænd for oprettelsen af et "Folkenes Forbund". Derfor kunne retningslinjerne for Forbundet relativt hurtigt fastlægges på fredskonferencen i Paris og indføres i fredstraktaterne efter 1. Verdenskrig.

Oprindelige medlemmer

  • Argentina
  • Australien
  • Belgien
  • Bolivia
  • Brasilien (udmeldt 1926)
  • Canada
  • Chile (udmeldt 1938)
  • Colombia
  • Cuba
  • Danmark
  • El Salvador (udmeldt 1937)
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Guatemala (udmeldt 1936)
  • Haiti (udmeldt 1942)
  • Holland
  • Honduras (udmeldt 1936)
  • Indien
  • Iran
  • Italien (udmeldt 1937)
  • Japan (udmeldt 1933)
  • Jugoslavien
  • Kina
  • Liberia
  • New Zealand
  • Nicaragua (udmeldt 1936)
  • Norge
  • Panama
  • Paraguay (udmeldt 1935)
  • Peru (udmeldt 1939)
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien (udmeldt 1940)
  • Schweiz
  • Spanien (udmeldt 1939)
  • Storbritannien
  • Sverige
  • Sydafrikanske Union
  • Thailand
  • Tjekkoslovakiet
  • Uruguay
  • Venezuela (udmeldt 1938)

Folkenes Forbund etableredes i 1920 af 29 af krigens sejrherrer. En række neutrale lande, heriblandt Danmark, tilsluttede sig fra begyndelsen, og senere indtrådte andre lande, bl.a. krigens tabere og Sovjetunionen, der i første omgang var blevet udelukket. USA kunne ikke godkende Versaillestraktaten og stod derfor uden for Folkenes Forbund, hvilket afgørende svækkede organisationen.

Folkenes Forbund fik sæde i Genève og havde to hovedorganer; dels en generalforsamling med repræsentanter for alle medlemslande, dels et råd, hvori stormagterne Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien og Kina havde permanent sæde, mens oprindelig fire, efterhånden 11 medlemmer var indvalgt efter rotationsprincippet. Alle beslutninger skulle træffes ved enstemmighed.

Folkenes Forbunds opgave var at sikre freden ud fra princippet om kollektiv sikkerhed, dvs. at en trussel mod et medlem af det internationale samfund blev betragtet som en trussel mod alle, og alle havde derfor pligt til at medvirke til at standse aggressorstaten med sanktioner af forskellig art. For at sikre freden skulle Folkenes Forbund også arbejde for nedrustning. En permanent domstol for mellemfolkelig retspleje blev oprettet i 1922. Blandt rådets andre opgaver var opsyn med mandatområderne, udvikling af økonomisk og socialt samarbejde samt sikring af "rimelige og humane arbejdsforhold". Til dette formål dannedes Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO).

Senere medlemmer af Folkenes Forbund

År
1920 Albanien (udmeldt 1939)
Bulgarien
Costa Rica (udmeldt 1925)
Finland
Luxembourg
Østrig (udmeldt 1938)
1921 Estland
Letland
Litauen
1922 Ungarn (udmeldt 1939)
1923 Etiopien
Irland
1924 Dominikanske Republik
1926 Tyskland (udmeldt 1933)
1931 Mexico
1932 Irak
Tyrkiet
1934 Afghanistan
Ecuador
Sovjetunionen (ekskluderet 1939)
1937 Egypten

Især i 1920'erne havde Folkenes Forbund succes som mægler i den svensk-finske strid om Ålandsøerne samt i stridigheder på Balkan og i Mellemøsten; desuden opnåedes gode resultater mht. afhjælpningen af flygtningeproblemerne og med udarbejdelsen af økonomiske rekonstruktionsplaner for bl.a. Østrig. Også ILO ydede en stor indsats, og en økonomisk verdenskonference resulterede fra 1927 i et bedre internationalt samarbejde.

Fra begyndelsen af 1930'erne vendte billedet imidlertid. Det internationale økonomiske samarbejde brød sammen, i takt med at den økonomiske krise slog igennem, og den store nedrustningskonference fra 1932 nåede ingen resultater, men medvirkede tværtimod til, at Tyskland året efter forlod organisationen. Det værste var dog, at princippet om kollektiv sikkerhed blev tilsidesat, hvilket svækkede Forbundets autoritet. Således blev Japans besættelse af Manchuriet i 1931 nok fordømt, men der blev ikke iværksat sanktioner over for Japan, heller ikke da landet i protest mod fordømmelsen forlod Folkenes Forbund. Det gjorde der til gengæld over for det fascistiske Italien, da det angreb Abessinien i 1935, men sanktionspolitikken blev undermineret af Frankrig og Storbritannien. Tysklands ekspansionspolitik over for Østrig og Tjekkoslovakiet 1938-39 og Italiens anneksion af Albanien i 1939 blev der ligeledes ikke grebet ind over for. Det var symptomatisk, at udbruddet af 2. Verdenskrig i september 1939 skete, uden at Folkenes Forbund blev påkaldt. Til gengæld blev Sovjetunionen ekskluderet pga. angrebet på Finland i 1939. Under krigen var Forbundets politiske arbejde indstillet, og ved dannelsen af FN i 1945 var dets rolle udspillet.

Folkenes Forbund blev officielt nedlagt i 1946.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig