To Spitfires i dansk tjeneste.
Af /https://forsvarsgalleriet.dk/.
Licens: CC BY 2.0

En Spitfire (forrest) med den karakteristiske vingeform sammen med en tysk Messerschmitt Bf 109. Fotografiet blev vist i det nazistiske propagandablad Signal i efteråret 1940 i forbindelse med dets dækning af Slaget om England. Der er tale om et arrangeret billede med en Spitfire, der var erobret i Frankrig og her til ære for fotografen blev fløjet af en tysk pilot.

.

Spitfire er et britisk enmotors ensædet jagerfly, produceret af flyfabrikken Supermarine. Denne type jagerfly spillede en central rolle under Slaget om England i 1940.

Faktaboks

Etymologi
Spitfire kommer af engelsk 'vulkanudbrud'. Egentlig betyder det 'spyt-ild'.
Også kendt som

Supermarine Spitfire

Designet af flyet blev igangsat i 1931, og det fløj første gang den 5. marts 1936. Der blev frem til ca. 1950 produceret 20.341 Spitfires, flere end noget andet britisk jagerfly nogensinde.

I 1947 modtog Danmark 41 Spitfire-jagere, og Spitfire tjente i Danmark indtil 1955.

Spitfires motor og udstyr

Med en Rolls-Royce Merlin V-12 motor på 1.100 hk og en topfart på over 500 km/t var Spitfire en af sin tids hurtigste og mest effektive jagere. Flyet var i de fleste modeller bevæbnet med to 20 mm-maskinkanoner og fire 7,7 mm maskingeværer.

Den blev løbende typeudviklet, og ud over at være jagerfly fungerede Spitfire bl.a. som rekognosceringsfly og som jagerbomber.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig