Slaget ved Helgoland den 9.5.1864. I den danske linje th. ses forrest fregatten Niels Juel med Suensons stander på stortoppen, derefter fregatten Jylland og bagest korvetten Heimdal. Tv. de østrigske skibe, fregatten Schwarzenberg med fokkemasten i brand og fregatten Radetzky. Maleri af Carl Dahl; Frederiksborgmuseet.

.

Slaget ved Helgoland. Niels Juel, Jylland og Heimdal til højre over for de østrigske fregatter. Samtidigt litografi.

.

Slaget ved Helgoland, træfning under krigen i 1864 mellem danske og østrigsk-preussiske flådestyrker ca. 10 sømil SØ for den dengang britiske ø Helgoland den 9. maj 1864.

Den danske styrke under kommando af orlogskaptajn Edouard Suenson bestod af fregatterne Niels Juel og Jylland og korvetten Heimdal, mens den nogenlunde jævnbyrdige østrigsk-preussiske styrke under linjeskibskaptajn Wilhelm von Tegetthoff bestod af de østrigske fregatter Schwarzenberg og Radetzky og de preussiske skibe, hjuldamperen Adler og kanonbådene Basilisk og Blitz.

Under kampen, som preusserne aldrig kom til at deltage aktivt i, blev Schwarzenbergs fortop skudt i brand, og østrigerne flygtede derfor ind på neutralt britisk område under Helgoland for at reparere, mens den danske eskadre gik til Kristiansand, hvor 14 faldne blev bisat.

I København blev Suenson modtaget som en helt, men siden rejste der sig en ikke ganske uberettiget kritik af, at han havde undladt at vente på fjenden, der efter sædvane havde været nødt til at forlade Helgoland igen efter et kort ophold, og derpå fremtvunget en egentlig afgørelse på kampen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig