Linjeskib, fuldrigget krigsskib, der sædvanligvis var bygget af egetræ og havde mindst to lukkede batteridæk. Armeringen bestod af forladekanoner, hvoraf de største var 24-36 punds kanoner; de fleste var anbragt på batteridækkene, hvorfra de kunne skyde ud gennem kanonporte, og linjeskibets største ildkraft var dermed mere eller mindre vinkelret på diametralplanet, mens ildkraften for- og agterefter var ubetydelig. Bemandingen var på 300-1000 mand. Denne type skibe, der udgjorde datidens største, blev brugt fra omkring 1650 til midten af 1800-t., og betegnelsen skyldtes, at linjeskibe sædvanligvis kæmpede i tæt linjeformation, hvorved den store tværskibs ildkraft bedst kunne udnyttes. Linjeskibene voksede støt gennem perioden; i 1600-t. fandtes 30-kanoners linjeskibe, omkring 1700 var 50 kanoner det almindelige, og i løbet af 1700-t. blev 74-kanoners skibet med to batteridæk standard. Tredækkere med 100-130 kanoner fandtes, især i de store flåder; i Danmark blev der dog kun bygget et fåtal, da den ringe vanddybde i danske farvande begrænsede anvendelsen af så store skibe.