Jacob Fibiger, 1793-1861, dansk artillerigeneral. Fibiger deltog som kadet i kampene under Københavns belejring i 1807 og som oberstløjtnant og oberst i krigen 1848-50. Fibiger lagde grunden til den teoretiske artilleriuddannelse og skabte som praktiker det danske kanonsystem af 1834, der dannede grundlag for dansk artilleris indsats under De Slesvigske Krige.