16 B-25B bombefly på USS Hornet i forbindelse med Doolittleraidet, 1942. U.S. Air Force photo

.

Consolidated B-24 Liberator over Ploeşti, 1943. U.S. Air Force photo

.

21 faldskærmssoldater går om bord i en Douglas C-47. U.S. Air Force photo

.

USAAF, United States Army Air Forces, den amerikanske hærs flystyrker under 2. Verdenskrig. Det blev dannet den 20.6.1941, da U.S. Army Air Corps blev omdannet til USAAF, som fik en højere grad af autonomi. Den 17.9.1947 blev USAAF omstruktureret til United States Air Force, USA's selvstændige luftvåben.

Ved slutningen af 2. Verdenskrig havde USAAF seksten nummererede luftflåder, hvoraf 7. Air Force på diverse stillehavsøer, 8. Air Force i Sydengland, 15. Air Force i Tunesien/Italien og 20. Air Force i Kina er de bedst kendte.

Flyene var samlet i Bombardment Wings med tunge, firemotorede B-17 flyvende fæstninger og B-24 Liberator; Fighter Wings med P-38 Lightning, P-47 Thunderbolt og P-51 Mustang; og Air Support Command med rekognosceringsfly, tomotorede bombefly og transportfly.

Berømte luftangreb

18.4.1942 bombede 16 B-25 Mitchell Tokyo fra et hangarskib under Doolittleraidet. 1.8.1943 bombede 178 bombefly aksemagten Rumæniens olieraffinaderier i Ploeşti med svære tab. Henholdsvis 6.8.1945 og 9.8.1945 atombombede B-29 Superfortress Hiroshima og Nagasaki.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig