Bikini. Kernevåbensprængning på Bikini; test af en sprængning under vandet, 1946.

.

Bikini, atol i Marshalløerne i Stillehavet; ca. 5 km2. Efter at have forflyttet befolkningen, omkring 200 personer, benyttede USA i perioden 1946-58 Bikini som prøvesprængningsområde for i alt 23 kernevåbensprængninger. Efter 1969 kunne befolkningen vende tilbage, men måtte forlade øen igen i slutningen af 1970'erne pga. strålingsfaren. I 1988 påbegyndte USA et større rensningsarbejde med det formål igen at gøre øen beboelig. Samtidig begyndtes udbetaling af erstatning til kræftofre, både til bikinesere, der havde boet på øen i 1970'erne, og til beboerne på naboøen Rongelap, som aldrig var blevet evakueret.

I 2014 bor knap 5000 Bikini-boere på andre Marshalløer og i USA. Bikini selv bebos af en fem-seks opsynsmænd.

Se også Marshalløerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig