Ivar Huitfeldt

Ivar Huitfeldt sendtes kort efter slaget som ledsager for admiral C.E. v. Stöcken, der havde været om bord hos admiral Tourville og nu var syg, til Paris. Sept.s.å. kom Ivar Huitfeldt tilbage til København fra la Rochelle med fregatten Svenske Falk, chef kaptajn C.T. Sehested. 1694 var Ivar Huitfeldt chef for fregatten Blaaheyren der var vagtskib i Sundet, og n.å. for orlogsskibet Nellebladet, bestemt til konvojering til Frankrig, hvilket dog blev opgivet og skibet standset i Norge. Efter dette tog Ivar Huitfeldt ophold på sin fædrenegård Tronstad i Norge, forfremmedes til kommandørkaptajn 1697 og blev ved krigsudbruddet 1700 chef for orlogsskibet Prins Georg i flåden under U.C. Gyldenløve, men kom ikke til at tage nogen del i krigsoperationerne dette år. Efter fredsslutningen vendte han tilbage til Norge hvor han ansattes som indrulleringschef i Bragernæs distrikt. Ved Fredrik 4.s besøg i Norge 1704 blev Ivar Huitfeldt kommandør, chef for søekvipagen i Kristiansand og indrulleringschef sammesteds indtil 1707, da han vendte tilbage til indrulleringschefsposten i Bragernæs distrikt. Ved krigsudbruddet 1709 blev han chef for orlogsskibet Prins Christian og n.å. for Dannebroge i flåden under Gyldenløve.

4.10.1710 lå den dansk-norske flåde til ankers i Køge bugt under Gyldenløve. Opgaven var at sikre forsyningslinjerne til hæren i Skåne og samtidigt hindre at svenskerne blokerede denne. Ivar Huitfeldts skib Dannebroge var det forreste i fortroppen (avantgarden) og placeret sydligst. Gyldenløve havde fået underretning om at den svenske flåde var gået i havn, og ventede derfor ikke at blive angrebet. Denne efterretning viste sig at være forkert, og den 4.10. blev den danske flåde uventet angrebet af en større svensk flåde under admiral H.W. Wachtmeister. Ivar Huitfeldt fastholdt sin position og tvang derved den svenske flåde til at ændre kurs, hvorved de andre dansk-norske skibe vandt tid til at komme under sejl og gøre klart skib. blev på grund af sin position udsat for kraftig beskydning ved forbipassagen af en halv snes svenske skibe. Under kampen udbrød der brand om bord. Ilden nåede krudtbeholdningerne og skibet sprang i luften. Kun ni af den omkring 500 mand store besætning blev reddet. Ivar Huitfeldt omkom. Danske og norske marinehistorikere har senere diskuteret en række enkeltheder ved denne begivenhed. Dette gælder således Dannebroges faktiske placering samt om hvorvidt Ivar Huitfeldt ankrede op. Der er dog enighed om at han gennem sin dristige manøvre formentlig reddede den samlede dansk-norske flåde fra et nederlag. Gennem sin tjeneste i den hollandske og franske flåde var han nøje bekendt med de sidste nye tanker inden for søtaktikken og hans manøvre må da også betragtes som vel gennemtænkt. I de første dage af november drev Ivar Huitfeldts lig ind på stranden ved Køge kro og indsattes foreløbig i Holmens kirkes kapel, hvorefter det året efter førtes til familiekapellet ved Hudrum (Hurum). i Norge.

Af Ivar Huitfeldts egenskaber som menneske og officer får man gennem hans liv og virksomhed et godt billede. I den store konduiteliste der udarbejdedes 1690 udtaler Niels Juel om den kun 25 årige officer: "Er en god, dygtig Officer, som noksom med Tiden fortjener selv at føre Skib". Admiral Christian Bielke roser ham ligeledes, og admiral H. Span skriver: "Er en god dygtig Officer og kapabel til at kommandere et Orlogsskib, meriterer at avanceres". Sammenholdes disse bedømmelser med senere udtalelser viser det at Ivar Huitfeldt gennem hele sin tjeneste befæstede og udviklede et renommé som en dygtig søofficer der i 1710 levede op til de forventninger som var sat til ham.

Ivar Huitfeldt og hans kamp den 4.10.1710 blev allerede i 1700-tallet omtalt t i oversigtslitteratur om berømte danske og norske mænd, og i 1808 blev en kanonbåd bygget i Norge opkaldt efter ham. Men det var først efter 1872, hvor der blev optaget kanoner fra vraget af Dannebroge, at interessen for Ivar Huitfeldt for alvor fremkom. Søofficeren P.F.Giødesen udgav i 1885 den første monografi om Ivar Huitfeldt. I forbindelse med forberedelsen af denne bog lykkedes det Giødesen at skabe interesse for at der opsattes en mindestøtte over søhelten, betalt af Brygger Carl Jacobsen. Denne blev opsat på Langelinie 1886, og er det højeste monument i Danmark. Samme år som mindestøtten opsattes søsatte Søværnet et såkaldt panserbatteri opkaldt efter Ivar Huitfeldt. Senere har navnet været benyttet af søværnet som navn til en kystjager, en torpedomissilbåd og en fregat. Søværnets nyeste klasse af fregatter har navn efter Ivar Huitfeldt. 1906 blev der rejst et mindesmærke i Køge der omfatter søslagene i 1677 og 1710, og i 1910 opsattes i Hurum et mindre mindesmærke for søhelten.

Ivar Huitfeldt blev født i Frederikssten, døde i slaget i Køge bugt og er bisat i kapellet ved Hudrum (Hurum) kirke i Norge. Forældre: oberst Tønne Huitfeldt (1625–77, gift 2. gang med Sophie Amalie Rosenkrantz, 1649–1711) og Helle Margrethe Nold (død 1671). Gift 5.5.1695 med Kirsten Røyem, født 1.9.1671, død 19.6.1750, datter af stiftamtmand Claus Nielsen Røyem (død 1692) og Else Marie Dop (død 1696). Hans navn har været skrevet forskelligt, som Iver Huitfeldt og Ivar Hvidtfeldt. I hans samtid kunne stavemåden være flydende.

Mindestøtte af J. Wiedewelt, 1784 (parken ved Jægerspris). Mal. (Moengård, Klebu ved Trondheim), efter dette kopi af Kr. Zahrtmann, 1879 (Fr.borg), litografi af C. Simonsen, 1855, litografi 1868 og af P. Gemzøe, 1877, træsnit 1855 efter tegn. af Carl Bloch samt 1873, 1879, stik 1862 m.fl. Statue af J. Gelert og af Julius Schultz, begge udst. 1875, Schultz' i bronze 1876. Relief af F. E. Ring på monument ved Langelinie 1886, tegnet af V. Dahlerup, modeller udst. 1880 og 1883. Relief af J. Larsen på monument i Køge 1906.

Danske mag. 5.r.I, 1887 72–126 (breve). – A. E. Boye i Tidsskr. for lit. og kritik VII, 1842 366–76. Tidsskr. for søvæsen, 1861 257. P. Andersen sst. 1910 441–47. H. Rechnitzer sst. 553–65. [C] Schaffalitzky de Muckadell sst. 1924 495–520. P. Holck sst. 1935 445–98. Samme sst. 1948 1–43. Briand de Crèvecoeur sst. 81–112. Sst. 188–226 265f. S. S. Thostrup sst. 1960 435–38. P. Holck sst. 1966 12–56 65–91. A. Petersen i Danske saml. 2.r.II, 1867 258–69. Otto Blom i III.tid. 6.7.1873. Sst. 25.4. og 9.5.1886. O. Irminger i Nær og fjern II, 1873. P. F. Giødesen: Iver Huitfeldt, 1885. Axel Larsen [Liljefalk]: Dansk-norske heltehistorier, 1895 1–6. G. L. Grove i Pers. hist.t. 4,r.III, 1900 243–45. H. J. Huitfeldt-Kaas sst. 6.r.I, 1910 214–54. J. T. Rohde i Årbog udg. af Hist. samf. for Kbh.s amt, 1922 145–48. O. Bergersen i Norsk t. for sjøvesen, Horten 1924 203–28 374–78. K. E. Johansen sst. 1960 497f og 1961 149–51. R. Scheen sst. 1961 15–30 217–28. E. Briand de Crèvecoeur: I. H., 1947. Yngvar Hauge: Under flyvende vimpel. I. H.s ungdom, Oslo 1953. O. Bergersen: Fra Henrik Bielke til I. H., IV, Trondheim 1956 706–67. Tor Jørgen Melien: Iver Huitfeldt og Slaget i Køge Bugt 1710, Oslo 2010.