Faktaboks

Peter Wessel Tordenskiold
Peter Tordenskiold

Peter Wessel

Født
28. oktober 1690
Død
12. november 1720
Karlsten
Karlsten fæstning i Marstrand var et af Sveriges stærkeste forsvarsværker mod Danmark-Norge. Fæstningen blev indtagen af Tordenskiold i 1719.
Af /Riksantikvarieämbetet.
Licens: CC BY 2.5 SE

Peter Wessel Tordenskiolds berømte portræt, malet i efteråret 1719 af Balthasar Denner, forærede søhelten selv til sin bror Caspar Wessel. Tordenskiold bærer kyras og et brillantindfattet miniatureportræt af Frederik 4. i blåt bånd. På auktionen i 1923 over Emil Glückstadts kunstsamling fik norske og danske bud maleriet op i den rekordhøje pris af 79.000 kr.; siden da har det hængt på Frederiksborgmuseet. H.E. Gosch & Co., der ydede økonomisk støtte til købet, har siden 1882 anvendt portrættet på sine tændstikæsker.

.

Peter Wessel Tordenskiold var en dansk-norsk søhelt, adlet 1716, viceadmiral 1719. Tordenskiold, født Peter Wessel, var søn af en velhavende købmand i Trondheim, hvor han voksede op.

I 1704 kom han til København og søgte dér om at blive antaget som kadet i marinen. Da det ikke umiddelbart lykkedes, tog han i 1706 hyre på et handelsskib til Vestindien og efter hjemkomsten i 1708 på en ostindiefarer, og da han vendte hjem i 1710, var han avanceret til tredjestyrmand. Han blev da omsider optaget i søkadetkompagniet (se Søkadetakademiet).

Studierne blev dog af kort varighed, for allerede i 1711 blev Peter Wessel under Store Nordiske Krig udnævnt til underløjtnant, og et par måneder senere fik han kommando over en lille snau. Han gjorde sig snart bemærket langs den svenske vestkyst, hvor han beslaglagde adskillige fjendtlige skibe og optrådte så provokerende, at svenskerne udsatte en dusør for hans pågribelse.

Året efter fortsatte han sin virksomhed med et større skib, fregatten Løvendals Galej, og fik legendarisk ry pga. sin dristighed og næsten fribytteragtige optræden, der ikke altid vandt kongens og admiralitetets bifald; et par gange måtte han endda forsvare sig for en krigsret. Han avancerede imidlertid støt, og i 1715 var han med C.C. Gabel i Østersøen, hvor han efter en sejr ved Femern hindrede svenskerne i at ødelægge fem af deres egne linjeskibe og tog deres admiral til fange.

I 1716 blev han adlet under navnet Tordenskiold, og samme år udførte han en af sine største bedrifter, da han satte alt på spil og med to fregatter og fem mindre skibe sejlede ind i den smalle svenske fjord Dynekilen og erobrede eller tilintetgjorde en svensk transportflåde på ca. 30 skibe; herefter måtte Karl 12. for en tid opgive sit angreb på Norge. 1717-18 foretog Tordenskiold mislykkede angreb på Göteborg og Strömstad, men i 1719 fik han oprejsning, da han erobrede Marstrand og skræmte kommandanten på den stærke Karlsten fæstning til overgivelse.

Efter fredsslutningen drog Tordenskiold udenlands, men på egnen mellem Hannover og Hildesheim blev han dræbt i en duel med en livlandsk oberst. Hans lig blev bragt til København, men som duellant blev han henstillet i Holmens Kirkes kapel, og først i 1819 fik han en sarkofag.

Tordenskiolds evner var usædvanlige. Han kombinerede dygtigt sine skibes manøvreegenskaber med deres artillerimæssige ydeevne på måder, der lå langt fra samtidens konventionelle søkrigstaktik. Dette skabte jævnligt problemer med hans overordnede. I europæisk søkrigshistorie er flere af hans resultater bemærkelsesværdige. I dansk sammenhæng fik hans bedrifter et mytepræg, der op igennem 1800- og 1900-t. er blevet holdt ved lige gennem bøger, film og mundtlig tradition.

Anekdoter om Tordenskiolds bedrifter

Der findes mange anekdoter om Tordenskiolds modige bedrifter. De stammer fra samtiden eller fra den grundlæggende, men ikke altid lige pålidelige biografi af Caspar Peter Rothe: Peder Tordenskiolds omstændelige Livs og Helte-Levnets Beskrivelse, 1-3 (1747- 50). I det mindste er en af anekdoterne historisk sandfærdig; det ved vi, fordi aktstykkerne fra en retssag er den primære kilde.

Afbrudt af nattemørket var Wessels fregat 26.-27. juli 1714 i kamp med en fjendtlig fregat i Skagerrak; kaptajnen var englænder, og skibet førte i første omgang britisk flag, men hejste det svenske, da fregatterne kom på skudhold. Efter mange timers kamp havde Wessel brugt næsten al ammunition og sendte en jolle over for at meddele sin modstander, at han af denne årsag måtte stoppe kampen, men håbede at de en anden gang mødtes og kunne fortsætte kampen – medmindre han kunne låne krudt og kugler af fjenden; det blev dog afvist. De to fregatter sejlede derpå op på siden af hinanden, og skibscheferne udbragte hinandens skål, før de sejlede hver til sit. Episoden førte til, at Frederik 4. bad admiralitetet om at stille Wessel for en krigsret, fordi han havde afsløret sine resurser for fjenden, men retten frikendte ham, og kongen imødekom kort derefter Wessels ansøgning om en større kommando og forfremmede ham i december 1714 fra kaptajnløjtnant til kaptajn.

Efter sin adling i 1716 havde Tordenskiold ret til at være til stede ved kongens taffel. Engang skal han have hørt kongen ytre ønske om at kende lidt til, hvad menigmand i Skåne mente om Danmark. Historien, der ikke kan bekræftes, lyder da, at Tordenskiold resolut forlod taflet, roede over Øresund med nogle mand og gik i land nær Landskrona. Lidt inde i landet var der bryllup i et bondehus. Tordenskiold og hans mænd omringede huset, tog brudgommen og præsten til fange og sejlede dem til København, bragte dem op på slottet og præsenterede dem for kongen, der da kunne få nøjere underretning. Kongen ønskede de bortførte alt godt, bad dem hilse og undskylde den afbrudte bryllupsfest, hvorpå de blev sejlet hjem.

I forbindelse med belejringen af fæstningsbyen Marstrand i juli 1719 fortælles det, at Tordenskiold forklædt som fisker rekognoscerede i byen; på den lokale dialekt tilbød han friske fisk, men solgte ingen, fordi prisen var for høj. Han skal endda være gået om bord på et af de ledende svenske orlogsskibe, hvor han tilbød sine fisk til mandskab og officerer, samtidig med at han havde øjne og ører vidt åbne.

Om de følgende forhandlinger om fæstningens overgivelse fortælles det, at det lykkedes Tordenskiold at få kommandanten til at tro, at han havde langt flere soldater, end han faktisk havde, fordi de samme uset flyttede sig ad stræder og gyder til det næste gadehjørne. Derfra stammer udtrykket "Tordenskiolds soldater".

Marstrand kapitulerede 26. juli 1719; da det ikke var sket på det aftalte klokkeslæt, gik Tordenskiold ind i fæstningen og råbte op til kommandanten: "Hva’ dælen nøler I efter? Ved I ikke, at tiden er udløbet?" Der findes ingen samtidige kilder til disse tre anekdoter fra Marstrand.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig