Peter Wessel Tordenskiold

Der findes mange anekdoter om Tordenskiolds modige bedrifter. De stammer fra samtiden eller fra den grundlæggende, men ikke altid lige pålidelige biografi af Caspar Peter Rothe: Peder Tordenskiolds omstændelige Livs og Helte-Levnets Beskrivelse, 1-3 (1747- 50). I det mindste er en af anekdoterne historisk sandfærdig; det ved vi, fordi aktstykkerne fra en retssag er den primære kilde.

Afbrudt af nattemørket var Wessels fregat 26.-27. juli 1714 i kamp med en fjendtlig fregat i Skagerrak; kaptajnen var englænder, og skibet førte i første omgang britisk flag, men hejste det svenske, da fregatterne kom på skudhold. Efter mange timers kamp havde Wessel brugt næsten al ammunition og sendte en jolle over for at meddele sin modstander, at han af denne årsag måtte stoppe kampen, men håbede at de en anden gang mødtes og kunne fortsætte kampen – medmindre han kunne låne krudt og kugler af fjenden; det blev dog afvist. De to fregatter sejlede derpå op på siden af hinanden, og skibscheferne udbragte hinandens skål, før de sejlede hver til sit. Episoden førte til, at Frederik 4. bad admiralitetet om at stille Wessel for en krigsret, fordi han havde afsløret sine resurser for fjenden, men retten frikendte ham, og kongen imødekom kort derefter Wessels ansøgning om en større kommando og forfremmede ham i december 1714 fra kaptajnløjtnant til kaptajn.

Efter sin adling i 1716 havde Tordenskiold ret til at være til stede ved kongens taffel. Engang skal han have hørt kongen ytre ønske om at kende lidt til, hvad menigmand i Skåne mente om Danmark. Historien, der ikke kan bekræftes, lyder da, at Tordenskiold resolut forlod taflet, roede over Øresund med nogle mand og gik i land nær Landskrona. Lidt inde i landet var der bryllup i et bondehus. Tordenskiold og hans mænd omringede huset, tog brudgommen og præsten til fange og sejlede dem til København, bragte dem op på slottet og præsenterede dem for kongen, der da kunne få nøjere underretning. Kongen ønskede de bortførte alt godt, bad dem hilse og undskylde den afbrudte bryllupsfest, hvorpå de blev sejlet hjem.

I forbindelse med belejringen af fæstningsbyen Marstrand i juli 1719 fortælles det, at Tordenskiold forklædt som fisker rekognoscerede i byen; på den lokale dialekt tilbød han friske fisk, men solgte ingen, fordi prisen var for høj. Han skal endda være gået om bord på et af de ledende svenske orlogsskibe, hvor han tilbød sine fisk til mandskab og officerer, samtidig med at han havde øjne og ører vidt åbne.

Om de følgende forhandlinger om fæstningens overgivelse fortælles det, at det lykkedes Tordenskiold at få kommandanten til at tro, at han havde langt flere soldater, end han faktisk havde, fordi de samme uset flyttede sig ad stræder og gyder til det næste gadehjørne. Derfra stammer udtrykket "Tordenskiolds soldater".

Marstrand kapitulerede 26. juli 1719; da det ikke var sket på det aftalte klokkeslæt, gik Tordenskiold ind i fæstningen og råbte op til kommandanten: "Hva’ dælen nøler I efter? Ved I ikke, at tiden er udløbet?" Der findes ingen samtidige kilder til disse tre anekdoter fra Marstrand.

Læs mere i Den Store Danske

• Store Nordiske Krig