G. Gerlach, Georg Daniel Gerlach, 31.8.1797-7.3.1865, dansk officer. Han udmærkede sig i Treårskrigen og var ved krigsudbruddet i 1864 generalløjtnant og chef for 1. division.
Gerlach afløste i februar Christian de Meza som overgeneral og chef for hærens overkommando, men hans handlefrihed begrænsedes af Krigsministeriets indgriben. Det var således imod hans ønske, at hæren i Dybbølstillingen modtog det fjendtlige stormangreb i stedet for at gå tilbage til Als og Fyn.
Mod slutningen af krigen blev Gerlach afløst af generalløjtnant P.F. Steinmann og overtog atter 1. division.
Se også de slesvigske krige.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.