Hjelm, hovedbeklædning, der yder bæreren beskyttelse mod slag eller våbenvirkning. Hjelme har været kendt fra antikken og i de fleste kulturer. De har været fremstillet af læder, kobber, bronze, jernlegeringer, glasfiber og Kevlar®; dvs. af materialer, der på fremstillingstidspunktet ydede bæreren størst mulig beskyttelse med lavest mulig vægt. Hjelme har været prydet med dekorationer fra høje kamme til fjer, der ud over at tjene dekorative formål angav bærerens rang eller identitet.

I Europa udvikledes i tidlig middelalder to hjelmformer, en åben til fodfolket og en lukket til det pansrede rytteri, den såkaldte tøndehjelm. Med ildvåbnenes udvikling reduceredes hjelmens betydning for både fodfolk og rytteri, men den kunne dog stadig yde en vis beskyttelse mod sabelhug. Under 1. Verdenskrig dræbtes eller såredes mange soldater af læsioner i hovedet forårsaget af artilleribeskydning, og som følge heraf udvikledes en hjelm af stål, der skulle yde bedst mulig beskyttelse mod sådanne læsioner. Den militære hjelm blev videreudviklet til civile beskyttelseshjelme af stål eller glasfiber, der i dag anvendes i trafikken og på mange arbejdspladser. Se også heraldik og rustning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig