Hamar domkirke
Hamar domkirke, bygget i 1866.
Hamar domkirke
Licens: CC BY NC SA 3.0
Vernebygget Domkirekodden
Ruinerne af middelalderens domkirke er overdækket af en beskyttelsesbygning i glas.
Vernebygget Domkirekodden
Licens: CC BY NC SA 3.0

Hamar er en norsk by på østsiden af Mjøsa med 29.605 indbyggere (2023). Byen voksede i 1900-tallet i forbindelse med industriudvikling baseret på råvarer fra land- og skovbrug og som jernbaneknudepunkt nord for Oslo. Nu er Hamar først og fremmest handels-, service- og administrationscenter for Innlandet fylke.

Faktaboks

Etymologi

norrønt hamarr, 'stejl klippe'

Idræt udgør traditionelt en vigtig del af byens liv, og under vinter-OL i 1994 i det nærliggende Lillehammer blev skøjtekonkurrencerne afholdt i Hamars nybyggede Vikingeskibet, en hal, der er bygget som en omvendt båd.

Historie

Hamar blev grundlagt i midten af 1000-tallet af Harald 3. Hårderåde og blev i 1152 bispesæde med tilhørende domkirke fra første halvdel af 1300-tallet. Bispesædet blev nedlagt i 1537, og i 1567 nedbrændte byen og den gamle domkirke under Den Nordiske Syvårskrig.

I de følgende århundreder var stedet uden betydning, indtil Stortinget i 1840'erne besluttede at anlægge en købstad på Mjøsens østside for at betjene det rige opland. I 1849 blev Hamar nyanlagt og i 1864 på ny bispesæde. Samme år åbnedes Norges første folkehøjskole her, og i 1866 blev byens nye domkirke indviet. Snart efter blev Hamar en betydelig industriby.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig