Vemork
På dette foto fra 1935 ses Norsk Hydros hydrogenfabrik på Vemork. Fabrikken indeholdt verdens største elektrolyseanlæg, hvor tungtvand var et let tilgængeligt biprodukt. Hydrogenproduktionen på Vemork blev indstillet i 1971 og bygningen revet ned i 1977.
Af /Nasjonalbiblioteket.

Rjukan. Vemork Kraftstasjon oven for Rjukan i Telemarken blev opført 1907-11 af Norsk Hydro og var da et af verdens største vandkraftværker; fotografi fra 1920. Foran kraftværket opførtes i 1929 en fabrik til fremstilling af hydrogen (brint) ved elektrolyse af vand. Som et biprodukt opsamledes tungt vand, der bl.a. kan benyttes i kernereaktorer. Tungtvandsanlægget saboteredes i februar 1943 af britisk trænede norske kommandosoldater, og i november samme år blev fabrikken bombet af fly; i februar 1944 sænkedes en togfærge med den sidste beholdning tungt vand fra Vemork, hvilket satte et endeligt punktum for de tyske kernevåbenplaner.

.

Rjukan er en industriby ved elven Måna i Telemark i det sydlige Norge med 3.022 indbyggere (2023). Byen er opbygget omkring den 107 m høje Rjukanfossen, hvor Norsk Hydro byggede vandkraftanlæggerne Vemork og Såheim til produktion af ammoniak til kunstgødning (norgessalpeter).

Byen, der pga. den smalle dal er meget langstrakt, voksede kraftigt og havde i 1920'erne over 8.000 indbyggere. Siden er en stor del af produktionen flyttet til industriområdet Herøya ved Porsgrunn. Vandkraftanlæggene indgår i verdensarvstedet Rjukan-Notodden industriarv med Norsk Industriarbeidermuseum på Vemork som besøgscenter.

På grund af den trange dals øst-vestlige retning og de høje fjelde mod syd (Gausta) er Rjukan uden sol fra 2. oktober til 12. marts. For at give befolkningen vintersol byggede Norsk Hydro i 1928 svævebanen Krossobanen fra dalbunden til 890 meters højde på nordsiden af dalen. I 2013 blev der opført en heliostat bestående af tre separate spejle på 5 x 8 m nær banens endestation. Solspejlet er rettet mod byens torv.

Under 2. Verdenskrig blev anlæggene ved Vemork saboteret for at forhindre tyskerne i at benytte tungtvandsproduktionen i deres kernevåbenprogram.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig