Sulitjelma, nordnorsk mineby lidt nord for polarcirklen og nær den svenske grænse. Den opstod i slutningen af 1800-t. efter fund af kobberkis og senere svovlkis, og i mange år var den Norges vigtigste mineby med over 1000 ansatte. Malmene blev dels koncentreret, dels udsmeltet på stedet og udskibet. Produktionen blev mindre og mindre rentabel, og i 1991 blev den helt stoppet trods omfattende protester. Nu er byen næsten affolket; nogle bygninger er indrettet til kursuscenter, og der er en mindre produktion af kunsthåndværk af lokale mineraler.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki