Verdalsraset
Verdalsskredet. I maj 1893 indtraf den største skredkatastrofe i Norge i nyere tid.
Af /Norges nationalbibliotek.

Verdalselva er en norsk elv, der med sine tilløb afvander et stort højfjeldsområde ind mod den svenske grænse og udmunder i Trondheimsfjorden. Øst for udløbet består dalskråningerne af ler, og der er her sket mange skred med alvorlige følger. Den største skredkatastrofe i Norge i nyere tid indtraf natten mellem 18. og 19. maj 1893, da udglidninger langs elven førte til, at 105 gårde forsvandt og 113 mennesker omkom i de flydende lermasser.

Elven udmunder ved byen Verdalsøra (8350 indbyggere, 2020). Den er opstået som station på Nordlandsbanen og har flere industrier, som ligger ud til fjorden. Den største af disse er Kværners værft, hvor der bygges olieplatforme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig