Aurland
Vestnorsk fjordlandskab. Fra Aurland i Sogn.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Vestlandet er den vestlige del af Sydnorge. Vestlandet har skærgårdskyst, meget store terrænforskelle og lange fjorde, hvilket tiltrækker mange sommerturister. Oprindelig var fiskeri, handel og skibsfart de dominerende erhverv, men op igennem 1900-tallet fik industri stigende betydning; hertil kom fra 1970'erne olieudvindingen i Nordsøen. Vigtigste byer er Bergen og Stavanger.

Til Vestlandet regnes fylkerne (amterne) Rogaland, Vestland og Møre og Romsdal. Indtil cirka 1900 blev Sørlandet ikke regnet som en egen landsdel, men som tilhørende Vestlandet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig