Öland. Oversigtsbillede over Ismantorps Borg, som er en af de største af Ölands 18 stenbyggede ringborge; den dateres til ca. 400 e.Kr. I ringmuren af kalksten, der har en diameter på ca. 125 m, er der ni porte. Inden for muren ligger 88 hustomter, som dels er placeret regelmæssigt langs med indersiden af ringmuren, dels i et midterfelt uden tilsyneladende overordnet plan.

.

Öland er en svensk ø i Østersøen; 1344 km2 med 26.800 indbyggere (2020).

Øen er 135 km lang, men kun 16 km bred på det bredeste sted. En 6 km lang bro over Kalmarsund, indviet 1972, forbinder øen med fastlandet (se Ölandsbroen). Undergrunden består på det meste af øen af fossilrige kalksten fra Ordovicium (495-443 mio. år før nu), hvortil kommer kambriske skifre langs en del af vestkysten. Kalkstenen hælder svagt mod nord og øst. Galgbacken (57 m) ved Mörbylånga på vestkysten er Ölands højeste punkt. Kalkstenen brydes flere steder og er råstof for cementfabrikken i Degerhamn.

Ca. en fjerdedel af øen er alvar, træløs steppe, hvor den flade kalksten danner overflade. Denne landskabsform fremtræder tydeligst på Ölands sydlige halvdel, Stora Alvaret. Det tørre klima med under 600 mm i årsnedbør betinger sammen med kalkjorden en artsrig flora med adskillige arter, som ikke kendes i det øvrige Norden. Ølandsk soløje (Helianthemum oelandicum), hvis gule blomster i juni helt kan dominere Stora Alvaret, er endemisk. Ölands centrale del udgøres af lerede og sandede moræner, hvor løvskoven er den dominerende vegetation, mens øens nordspids er et fyrrebeklædt klitlandskab. Den specielle natur og de mange solskinstimer er baggrunden for en omfattende turisme.

Den ældre bebyggelse på landet ligger sammen med et stort antal møller hyppigt som vejbyer på skræntkanten, hvor kalkstenen falder mod kystsletten og havet. De lerede jorder på øens vestside har betinget en tættere landbefolkning her end på resten af Öland. Her ligger også hovedbyerne Borgholm, som er øens købstad, turistbyen Färjestaden og kommunecentret Mörbylånga. Öland hører til Kalmar län, og Kalmar er også øens overordnede handels- og servicecenter.

Historie

Øens gunstige placering ved søvejen langs Østersøens vestkyst skabte velstand, men udsatte også øen for angreb fra havet. I Ancylustiden, 8400-6500 f.Kr., indvandrede en jægerbefolkning. Landbrug indførtes i yngre stenalder, og fra samme periode stammer fire jættestuer. Bronzealderen er repræsenteret ved store gravrøser og depotfund. Romersk jernalder og folkevandringstiden var en blomstringstid for øen; herfra stammer rige import- og guldfund samt monumentale gravpladser, ruiner af jernaldergårde, og ringborge, fx Eketorps Borg og Ismantorps Borg. Fra vikingetiden kendes mange sølvskatte og runesten.

Öland lå centralt i vikingetidens svenske Østersøkongers indflydelsessfære. Øens tidlige handelsplads, dens köping, i dag Köpingsvik, har en stenkirke af betydelige dimensioner fra det tidlige 1100-tal; den kan have været påtænkt som bispekirke, før øen blev en del af Linköpings stift. Vest for handelspladsen byggedes et befæstet tårn (se Borgholms slott) til beskyttelse af Kalmarsundpassagen. Et rigt net af sognekirker vidner om befolkningstæthed og resurserigdom i højmiddelalderen. Köping blev dog efterhånden erstattet med Kalmar som handelscentrum. Dansk-svenske krige ramte øen i de følgende århundreder. Öland var livgeding for dronning Kristina i Rom 1654-81. Overbefolkning i 1800-tallet førte til omfattende udvandring til Amerika, især i slutningen af århundredet. Størstedelen af 1900-tallet var præget af stagnation, men åbningen af Ölandsbroen har øget turismen kraftigt.

Slaget ved Öland

Under Den Skånske Krig udkæmpedes 1.6.1676 et søslag mellem en dansk-hollandsk flåde under Cornelis Tromp og Niels Juel og en svensk flåde under Lorentz Creutz, hvorunder sidstnævnte blev besejret; bl.a. mistede svenskerne admiralskibet Stora Kronan, der gik ned med 800 mand og Creutz selv. Dermed havde Danmark vundet søherredømmet i Østersøen, hvilket blev endeligt beseglet med Juels sejr året efter i Køge Bugt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig