Öland er en svensk ø i Østersøen; 1344 km2 med 26.800 indbyggere (2020).
Øen er 135 km lang, men kun 16 km bred på det bredeste sted. En 6 km lang bro over Kalmarsund, indviet 1972, forbinder øen med fastlandet (se Ölandsbroen). Undergrunden består på det meste af øen af fossilrige kalksten fra Ordovicium (495-443 mio. år før nu), hvortil kommer kambriske skifre langs en del af vestkysten. Kalkstenen hælder svagt mod nord og øst. Galgbacken (57 m) ved Mörbylånga på vestkysten er Ölands højeste punkt. Kalkstenen brydes flere steder og er råstof for cementfabrikken i Degerhamn.
Ca. en fjerdedel af øen er alvar, træløs steppe, hvor den flade kalksten danner overflade. Denne landskabsform fremtræder tydeligst på Ölands sydlige halvdel, Stora Alvaret. Det tørre klima med under 600 mm i årsnedbør betinger sammen med kalkjorden en artsrig flora med adskillige arter, som ikke kendes i det øvrige Norden. Ølandsk soløje (Helianthemum oelandicum), hvis gule blomster i juni helt kan dominere Stora Alvaret, er endemisk. Ölands centrale del udgøres af lerede og sandede moræner, hvor løvskoven er den dominerende vegetation, mens øens nordspids er et fyrrebeklædt klitlandskab. Den specielle natur og de mange solskinstimer er baggrunden for en omfattende turisme.
Den ældre bebyggelse på landet ligger sammen med et stort antal møller hyppigt som vejbyer på skræntkanten, hvor kalkstenen falder mod kystsletten og havet. De lerede jorder på øens vestside har betinget en tættere landbefolkning her end på resten af Öland. Her ligger også hovedbyerne Borgholm, som er øens købstad, turistbyen Färjestaden og kommunecentret Mörbylånga. Öland hører til Kalmar län, og Kalmar er også øens overordnede handels- og servicecenter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.