Östergötlands län.

.

Östergötlands län, administrativ enhed, der omfatter landskabet Östergötland og det nordøstligste af Småland; 10.562 km2, 452.105 indb. (2017). Befolkningen bor især på Östgötaslätten ved Vättern og i trafikkorridoren med vej og jernbane mod Stockholm. Landbrug er, set i forhold til andre svenske len, ret vigtigt med vægt på kvægavl, mejeribrug og olieplanter. Industrisektoren domineres af maskinindustrien med bl.a. Saab- og Siemensvirksomheder.

Offentlige investeringer har medvirket til at styrke regionen; Linköping har fået universitet, og offentlige institutioner er udflyttet fra Stockholm. Hertil kommer en stærk udbygning af veje, jernbaner og havne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig