Brömsebro

Brömsebro er en bro og senere en by ved åen Brömsebäck ca. 7,5 km nord for Kristianopel i Sverige. Den dannede indtil 1658 rigsgrænse mellem Danmark og Sverige. I middelalderen lå her en borg, som formodentlig i perioden under Valdemar 4. Atterdag (1340-75) var grundlagt af danskerne; en ruin af borgen findes stadig.

Brömsebro nævnes som skillemærke i den ældste traktat om grænsen mellem Danmark og Sverige fra 1000-tallet, men stedet er først og fremmest kendt som forhandlingsplads mellem Danmark og Sverige i nyere tid. Den svenske konge Gustav 1. Vasa indgik her i 1541 en fredstraktat med sin svoger Christian 3. Under Grevens Fejde 1534-1536 havde de to konger samarbejdet mod Lübeck, den tyske kejser og mod Christian 2.s arvinger.

Aftalen, der indebar en 50-årig alliance mellem de nordiske broderfolk, var rettet mod disse ydre fjender og mod oprørsbevægelser; danske tropper deltog således i nedkæmpelsen af oprøret i Småland 1542-1543, den såkaldte Dackefejde. Sverige opgav kravet om Gotland, og stridsspørgsmål skulle i fremtiden afgøres med voldgift. Det politiske forlig gav den danske regering større udenrigspolitisk spillerum.

Freden i Brömsebro 13.8.1645 sluttedes efter langvarige forhandlinger mellem Danmark og Sverige. Den blev indgået, efter at den svenske general Lennart Torstensson havde besat Jylland, og efter at svenskerne til trods for den uafgjorte strid på Kolberger Heide i juli 1644 havde opnået herredømmet over Østersøen. Danmark måtte afstå Gotland og Øsel samt de store norske områder Jämtland og Härjedalen til svenskerne, og Sverige fik desuden Halland i pant i 30 år. Freden medførte, at Sveriges Østersøherredømme blev udvidet, og at landets forbindelser med Vesteuropa blev sikret.