Dalarna, landskab, der omfatter den indre, nordlige del af Mellemsverige; 29.086 km2, 284.531 indb. (2017). Landskabet Dalarna er geografisk næsten sammenfaldende med den administrative region Dalarnas Län med Falun som hovedby. Den nordvestlige del af landskabet, omkring byerne Idre og Särna, var norsk indtil 1645.

Det meste af Dalarna er et nåleskovsklædt, storbakket granitterræn, 100-400 m.o.h. I vest og nordvest går Dalarna op til den skandinaviske bjergkæde og når i Långfjället over 1200 m højde. Siljan indgår sammen med Orsasjön i den såkaldte Siljanring. Undergrunden består her af kalksten fra Ordovicium og Silur (500-400 mio. år gammel). Ringen er formodentlig forårsaget af et meteornedslag i Devon (410-360 mio. år). Ifølge en hypotese har nedslaget dannet store mængder gas i undergrunden; det er dog ikke hidtil dokumenteret.

Dalarna gennemstrømmes af Österdalälven, som løber gennem Siljansøen, og Västerdalälven; de to floder forener sig til Dalälven vest for Borlänge. Kun floddalene og Siljanringen er præget af landbrug; 3 % af Dalarnas areal er dyrket jord, 66 % er skov.

Befolkningen bor koncentreret mellem Siljansøen og den sydligste by, Avesta. Den sydøstlige del af Dalarna er en del af Bergslagen. Kobberminen i Falun og de udbredte forekomster af lødig jernmalm var i århundreder et vigtigt grundlag for den svenske stormagt. Brydningen af kobber- og jernmalm er ophørt, men Borlänge og Avesta har fortsat betydelige stålværker.

Bl.a. i kraft af landskabets historie tillagdes Dalarna en særlig betydning i 1800-t.s nationale strømning. Den traditionelle arkitektur (bl.a. blokhuse) og en særlig træsløjdtradition gav Dalarna status som det måske mest svenske af alle svenske landskaber. Siljanbygden med Mora og det karakteristiske Dala-miljø blev allerede tidligt i 1900-t. et velbesøgt turistmål. Senere er der tillige udviklet en betydelig vintersportsturisme i bjergene med Sälen som det vigtigste center; herfra udgår det årlige Vasaloppet til Mora, 86 km langrend på ski med tusindvis af deltagere.

Historie

Allerede i 1200-t. blev der brudt kobber ved Stora Kopperberg, og kongemagten fattede hurtigt interesse for toldindtægterne fra den store metaleksport. Bjergmændene i området fik særlige privilegier som bergslagerna, og befolkningen optrådte siden meget selvstændigt. De støttede bl.a. både Engelbrekt Engelbrektssons oprør 1434-36 mod Erik 7. af Pommern og Stureslægtens kampe mod de senere unionskonger. I 1521 fik Gustav 1. Vasa massiv økonomisk og militær støtte fra "dalkarlarna" i kampen mod den danske konge, Christian 2., men allerede få år senere gik Dalarnas befolkning mod Gustav 1. Vasas styre, og et oprør blev brutalt slået ned. I 1743 var der igen oprørstendenser i området, kendt som "Stora Daldansen".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig